22. dec. 2012

M U S I K K nyt

   / nyheder, december



- Playlisten Verdens Undergang:
Jorden går under i dag 21/12 ’12, siger mayaernes kalender måske, og i den forbindelse påstås det også, at (iflg. Nostradamus-tolkninger) når Psy’s Gangnam Style er blevet afspillet 1.000.000.000 gange på Youtube, sker katastrofen ligeledes, og det ER den blevet. Mens vi bæver i uhygge her og ferien starter, kan vi trøste os med Gaffa’s specialdesignede playliste på Spotify. Klik på listen herunder eller vælg i Spotify App-finder Gaffa: der finder man den storladne liste. Prøv (hvis du er i app’en) derefter evt. nogle andre af deres glimrende lister. You can’t loose on this one.



- Hardware-genereret musik:
Lytter man til Videnskabens Verden på P1 for tiden, hører man et nyt tema de har samlet op: Computer-musik, og jo det Er på en anden måde, nu er det ikke en synthesizer eller MIDI-enhed, men selve PC’ens skramlen og klikken der benyttes i coverversioner af kendte numre… her et glimrende eksempel: James Bond-temaet udsat for 13 floppy-diskette-drev (ja, de der flade ting vi gemte dokumenter på i 90’erne) og en harddisk. Vi er i et grænseområde her – er det musik? Søg på Youtube på bl.a. Floppy Music.






- DR: nu podcasts med musik...
Dvs. at man kan høre mange flere glimrende udsendelser der har været sendt, via podcast. Så er der endnu en grund til at køre på arbejde :D Nu kan man endelig følge med i fx P3’s Musikquizzen med Kenneth K, P6’s 4/4 med Kasper Björke og P8’s The Jazz Message! med Kasper V. Høst.



- DR.DK/MUSIK:
DR lancerer side der kan blive den bedste musikside i Danmark, (- tak til min gode ven Morten L. for at give info) næst efter Spotify (som jo ikke lige er dansk) og Gaffa. Det er nok som følge af den aftale om podcasts og flere rettigheder, at DR har lanceret deres nye side, hvor man nu kan høre og læse om al den musik der er blevet sendt på DR siden 2010. De har ca. 200.000 undersider nu, hver om sit nummer/band. Der er god info at finde og glimrende inspiration. Plus: man kan tappe et programs playliste og lytte løs og læse løs. Dig in. Er sikker på det her bliver Meget Stort. Den får fast plads på skrivebordet ved siden af Spotify :) Og den virker på smartphone også…



- Spotify:
udvikler en browser version, så man er platforms-uafhængig, hvis man ønsker det... rygter går på at det bliver en smallere version end desktopversionen men med nye funktioner... lad os se. Er lidt ambivalent her, men vender tilbage når der er mere nyt...
... nå ja og så har Spotify endelig signet en stor modstander: Metallica er nu på Spotify med hele dynen. Er en af de mere uventede - men nu er drengene rykket ind i det nye årti :) Metallica lagde jo stor sag an mod Napster og når man så tænker på at Sean Parker  (stor investor og bestyrelsesmedlem i Spotify, er en af dem der startede fildelingstjenesten Napster) gik på scenen med Lars Ulrich, hvor de begge sagde de bare havde misforstået hinanden! ... Så er det her musikhistorie :)



- Jazz-saxofonisten og komponisten Niels Vincentz:
en gammel klassekammerat, et behageligt menneske, som (meget kort fortalt) startede i Højmeskolens Bigband, tog Rytmisk Musikkonservatorium, rejste til New York og videreuddannede sig og er vendt hjem som kommende dansk jazzstjerne; giver glimrende koncerter mange steder og har udgivet en stribe cd’er, har spillet og indspillet med Mange forskellige, underviser i musik, arbejder blandt mange andre ting med udsatte unge… han Er musik J. Nu mangler vi bare at høre om ham i den brede, almindelige offentlighed, og det starter med nomineringen (som et af fem albums) af hans album Early Reflection til prisen Årets Jazzudgivelse. Held og lykke med det, Niels…



MUSIKKlik:

Gaffa’s playliste: Verdens Undergang (indsæt adressen i browser): spotify:user:gaffadk:playlist:1uLHlaVOEkuAlVDIEzrujj

Psy Gangman Style (med engelske undertekster): http://youtu.be/sbf4y3yn7xY

DR podcast: http://www.dr.dk/podcast

DR musik:
http://www.dr.dk/musik

Artikel om Metallica / Spotify, fra Politiken: http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1835232/lars-ulrich-begraver-stridsoeksen-metallica-maa-godt-komme-paa-spotify/

Niels Vincentz’ hjemmeside: http://nielsvincentz.com/

Danish Music Awards Jazz 2012:
http://jazzdanmark.dk/da/nyheder/de-nominerede-til-danish-music-awards-jazz-2012

17. dec. 2012

Michael Kiwanuka - soulmusik genopfundet

   / Soul, Folk, UK



Det er godt at være tilbage på MZ-bloggen... det er lækkert at kunne præsentere en go' ting når man starter op og her er sgu' en go' ting! :)

Michael Kiwanuka er brudt igennem i år i UK - han har udgivet et fantastisk fedt debut-album (Home Again - marts 2012). Man hører tydeligt Otis Redding, The Temptations og Richie Havens som inspiration.





 
 
Michael Kiwanuka er født (1988) og vokset op i London. Hans familie flygtede fra Idi Amins blodige udrensning i Uganda. Han deltog i skolekoncerter - spillede basguitar og jazzguitar. Senere læste han videre på universitetet på en kreativ linie, læste både jazz og popmusik.
 
Derpå spillede han som musiker løst tilknyttet forskellige. De første koncerter kom og han blev opdaget og inviteret til at inspille. Communion Records udgav hans 2 første EP'er i 2011. Han var samme år support på Adele's UK-tour og senere kom han på festival'en Hard Rock Calling i Hyde Park, London. Og skrev så kontrakt med Polydor...

Han vandt 3. pladsen på Brits Critics Choice, vandt den prestigefyldte pris BBC sound of 2012 og blev nomineret til Mercury-prisen.

Han er allerede på Spotify.



MUSIKKlik:

Michael Kiwanuka's hjemmeside: http://michaelkiwanuka.com/

Michael Kiwanuka's kanal på Youtube: http://www.youtube.com/user/MichaelKiwanukaVEVO

12. sep. 2012

PAUSE på blog Musikkzag indtil DECEMBER

må koncentrere mig om mine eksamensopgaver der skal afleveres i starten af december - derpå vender MUSIKKZAGG tilbage igen, men indtil da køres der på lavt blus - hyg jer derude :)

27. aug. 2012

Calvin Harris - nyt, snart, danseglad

   / Electro-house, Nudisco, UK



Calvin Harris er som altid klar på lækre danserytmer. Ukompliceret og alligevel ikke helt... Hans lydverden er i høj grad dansabel - begge hans forrige albums ("I Created Disco" og "Ready For The Weekend") er spækket med velkonstruerede, tempofyldte, svingende, lækre numre. Lyt til flere af dem i links nederst i indlægget her...
 
Her er 4. single-udspil fra hans kommende 3. album "18 months" - et album der bliver udgivet 29/10/2012 i UK.
 
 


 
 
 
Harris valgte musikken  tidligt og blev lidt af en nørd, en enspænder der isolerede sig med sine maskiner. Hans første rigtige nummer skrev han som 21-årig i 2002 udgivet under kunstnernavnet "Stoufer". Efter et par numre mere blev han opdaget på Myspace.com af Sony/EMI og fik en pladekontrakt.

Første album blev modtaget godt. Andet album var der lidt underligheder med: han hævdede det "blev stjålet mens det lå på en computer i en kuffert", inden det var udgivet, iflg. ham selv, og han fik det så "tilbage igen senere". Derpå ændrede han forklaring og fortalte det ikke havde været stjålet alligevel, men han bare havde brug for tid til at gøre det færdigt... Mediestunt? Døm selv. I hvert fald er han rimelig sikker i stilen, når der skal kreeres musik... lyt selv videre på hans store hits herunder:
 
 
 
MUSIKKlik:
 
Udvalg af hits fra 1. album:
 
Udvalg af hits fra 2. album:
 
 
Dizzie Rascal ft Calvin Harris m.fl. "Dance Wiv Me", man hører tydeligt C.H.'s fingeraftryk på nummeret: http://youtu.be/GibLntdLiJA
 
Måske hans bedste nr. "Worst Day Of My Life (ft. Izza Kizza)": http://youtu.be/atVjIuFgBLE
 
1. single fra nyt album, "Bounce (ft. Kelis)": http://youtu.be/ooZwmeUfuXg
 
2. single fra nyt album, "Feel So Close": http://youtu.be/dGghkjpNCQ8

3. single fra nyt album, "Let's Go (ft. Ne-Yo)": http://youtu.be/LYZ6gXWZfZM

Calvin Harris' hjemmeside: http://www.calvinharris.co.uk/uk/home

22. aug. 2012

Opdatering af undersider

   / Note


Nu er der opdateret på mange af de undersider du kan finde ved at klikke på fanebladene herover.

21. aug. 2012

Frank Ocean: debut i stor stil

   / USA, RnB



Nu er en ny sæson startet på MUSIKKZAG, og det der står først for er lige at nævne Frank Ocean, som allerede har ligget klar i en halv sommer…

Frank Ocean er en amerikansk R&B-kunstner der har udgivet sit debut-album (”Channel Orange”, juli 2012) og han er allerede på toppen.

Han lyder som  et moderne mix af Stevie Wonder, Eric Benet, Outkast og Prince, og han bruger samples af store kunstnere som bl.a. Radiohead og Eagles – og netop Eagles’ Don Henley har sagsøgt ham for det, da han har taget hele melodien "Hotel California" og sunget sin egen tekst ind over – frisk gjort, men ulovligt, så der venter en retslig afgørelse.

Frank Ocean har taget verden med storm, men allerede inden sit debut-album var han hot, da han udgav et mixtape (”Nostalgia, Ultra”) med en række numre der har vundet høj anseelse, måske endda højere end ”Channel Orange”… herunder videoen ”Novacane” fra dét mixtape.







Sangen er en af hans mange geniale tekster, denne om en pige han mødte på en festival, ...  hun selv arbejdede som pornostjerne, for at tjene til sin uddannelse… om hans oplevelse af hende, senere hans kvaler med savnet af hende da hun skred...

Met her at Coachella, I went to see Jigga, she went to see Z Trip, perfect

I took a seat on the ice cold lawn, she handed me a ice blue bong, whatever

She said she wanna be a dentist really badly, she's in school payin'

For tuition doin' porn in the Valley, at least you workin'

But girl I can't feel my face, what are we smokin' anyway

She said don't let the high go to waste, but can you taste a little taste

 

Frank Ocean voksede op i Louisiana og var tidligt korsanger og begyndte at lave musik som teenager, hvor han tjente til tid i studiet på alt muligt forefaldende arbejde.

Efter orkanen Katrina ødelagde hans eget studie i 2005 flyttede han til L.A. og udviklede sin musik dér fremover, mens han skrev sange til andre kendte…

I 2009 tilsluttede han sig hiphop-kollektivet Odd Future, der hjalp ham videre frem. I 2011 udgav han sit mixtape.

Rent musikalsk spiller han keyboard og synger.

I 2012 afslørede han som den første store R&B-artist at han var bisexuel – R&B er en musikalsk genre der er lidt homofobisk i staterne, med dens super-love-feeling og smukke mænd og kvinder med sovekammerstemmer… det var først en pænt stor nyhed at han afslørede det og overskyggede egentlig hans musik. Når man søger i Google Toolbar er det første der foreslås som ekstra søgeord, når man skriver Frank Ocean:  ”Frank Ocean gay” og det siger vist lidt!


MUSIKKlik:

Frank Ocean's hjemmeside: http://frankocean.com/

Herunder genial hjemmeside med søgebox hvor man kan finde forklaringer og analyser af engelsksprogede rap-tekster - der er mange og du klikker blot på en af de gule linier og "oversættelsen" popper op - det er et genialt værktøj! Når du er der kan du jo søge Frank Ocean og læse analysen af Novocane + Mange Flere:  http://rapgenius.com









12. jun. 2012

Jay Z + Kanye West: "Watch the Throne"

     / Et fedt album, Hip Hop, USA



De 2 hip hop-konger Jay Z og Kanye West har for en tid siden udgivet deres 1. fælles album: "Watch the Throne"...

De to herrer har før samarbejdet men nu har de taget skridtet fuldt ud.

Det er en ren fornøjelse, det er velproduceret, alternativt og energisk. Det er funky, prog-rap, mørkt, tungt og let på samme tid. Der er brugt lidt usædvanlige samples og effekter. Tunge beats, lette toner.

Teksterne er spredte siger nogen, de har fået lidt på puklen for at albummet ikke er sammenhængende nok, men generelt er det om de sorte i USA og deres problemer med at opnå deres "amerikanske drøm". Der er tekster der er bitre, der er arrogante, sarkastiske, tænksomme, med politiske budskaber, der er selvpromoverende (braggadocio, en bestanddel af hip hop, også kendt fra rap-battles) - og der er også andre tekster! :)

Her en lækker video der faktisk Giver en noget at tænke på, imens man ser den. Mere herunder...






... en rap / track #1, om bl.a. den syge verden der, pga. al dens uretfærdighed og ondskab, ikke levner plads til tro på en gud.

Mere nede på jorden, et andet hit (der kom 7 singler ud af albummet!), track #4 "Otis" med Otis Redding på soul-samples - her et citat fra det virkelig fede nummer, med en svingende, selvironisk tekst:
...
They say I'm crazy, well I'm 'bout to go dumb again
They aint see me, 'cause I pulled up in my other Benz
Last week I was in my other, other Benz
Throw your diamonds up, 'cause we in this bitch, another 'gain
Photoshoot fresh, looking like wealth
I'm 'bout to call the papparazzi on myself...
Uh, live from the Mercer
...

Der er et lignende soul-inspireret R&B-rapnummer "The Joy" til slut på albummet, også lækkert.

Når man så taler om R&B har nr. 2 fået skønsang af Beyoncé med... er da ok, men der er så mere gang i f.ex. tracks:

#3. "Ni**as in Paris": Lækker hardcore...
#7. "That's my Bitch": Om sexede sorte kvinder der ikke bliver ikoner men forbliver "sorte" - med reference til Watch the throne-konceptet
#10. "Murder to Excellence": Trist tekst om de sorte der myrdes af (og myrder) hinanden... her igen referencer til "Watch the throne": konceptet må  vel opfattes som kommentar til de sorte der tvinges til at se på de hvides "herredømme", som undersåtter ser op på tronen...
#12.  "Why I Love You": Lidt electronica indover, en tekst om tronen igen, men her er der også en sort der prøver at være konge, men så går det galt, selvfølgelig.

Derudover er der masser af interessante, fede, mere roligt svingende tracks med ret forskellig sound... lyt dem ud på Spotify :)

Alt i alt et stort album, både varieret, stor lyd, godt skrevne tekster og super rap-duetter mellem  de 2 "konger". Gør dig selv tjenesten og læs teksterne mens de rappes - det giver stor nydelse - det er ofte rap på højt niveau. Find dem på Spotify (vælg app-finder til venstre (ej på mobil / tablet), vælg tunes-wiki-app'en, add. Start nummeret og klik på app'en og teksten dukker som regel op, hvis den er i databasen) eller på Youtube (søg på nummeret og Lyrics, så er de enten "on screen" eller skrevet i den øverste kommentar, klik i det tilfælde på "vis mere" under videoen)



MUSIKKlik:

"Otis" med lyrics on screen: http://youtu.be/veEyt8lnGwE

Watch the throne på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Watch_the_Throne


31. maj 2012

Kreayshawn - ny Missy Elliott på vej?

     / Hip-Hop, Alternative Hip-Hop, USA



Så er det man tænker når man hører den her i det glimrende program "Bas" på P6 Beat... kommer der en ny Missy Elliott her? Det er svært, som med Missy Elliott at elske det - det er noget man skal lytte ind under huden, små-utilgængeligt til en start - JEG ER SGU I TVIVL, men sandsynligvis fortryder jeg ikke :)

Kreayshawn (Natassia Gail Zolot) har udviklet sig i den mere aparte og interessante retning fra hendes første sange "Gucci, Gucci" og "Bumpin' bumpin'" (links herunder). Hun har lidt inspiration fra den store "Missy" i sin monotoni i stemmen og rytmen / beats'ne.

Hun er 3. generations russisk immigrant, fra Californien. Født i 1989. Hendes mor var guitarist i kvinde-surf-punkbandet Trashwomen, men hun begyndte selv først en filmkarriere. Den ændrede sig til at lave musikvideoer med sig selv i.

Hun har siden fået flere tilbud om musikvideo-produktion. Var i gang med en for Red Hot Chili Peppers, der dog valgte om midtvejs. Hun har også været nomineret for videoer, men ikke vundet.






Hun har udgivet nogle singler, 3 mixtapes og hendes 1. album Somethin' Bout Kreay udkommer 14. august 2012.

Inden hun udgav noget selv var hun kort tid i gruppen White Girl Mob.

Hun har på kort tid været i vælten... været kritiseret for at bruge ordet "nigga" for meget, som de sorte rappere gør. Hun har svaret offentligt på tv, at en navngiven rapper var en "fake", flere gange. Hun er selv blevet "disset" i en hip-hop"-text af en anden rapper. De har måttet mægle med managers'ne. Da hun efter den affære skulle på tv, blev hendes twitter-konto hacket og nøgenbilleder af hende lagt derud. De blev trukket tilbage fra de fleste steder på nettet igen, efter hun påstod de var taget af hende, mens hun var mindreårig... Hun har inden sit 1. album med andre ord markeret sig godt og grundigt som et stort navn i hip-hop :D der er vist mere i rygteposen, jeg nok ikke har fået fat i, men hende her skal vi nok høre mere til...



MUSIKKlik:

Single "Gucci Gucci": http://youtu.be/6WJFjXtHcy4

17. maj 2012

Summer Heart - NY drømmesmuk musik

     / Electronica, Lo-Fi, Sverige



Her er en jeg hørte på Spotify - åbnede op og forrest lå listen "Gaffa anbefaler - Ugens bedste tracks". Måtte lige checke ud i afslappethed og vips var den her. Har ikke i længe hørt musik som i den grad får en til at føle, man rejser ud i nyt og ukendt land - drømmer om strande og store vidder. Det har samtidig en sørgmodige storhed, som når man kan sidde og stirre ud i regnen i timer og stadigvæk se det forandrer sig.

Summer Heart er en "ny" svensk musikers projekt. Han hedder David Alexander og skriver og indspiller selv sin musik. Han har dog fundet et band til koncerter.
Summer Heart er stort set umulig at finde noget om på nettet. Ingen Gaffa-artikler, ingen wikipedia, ikke meget overhovedet. Fandt et par anmeldelser af hans 2. album (About a Feeling - 2012) på et par blogs og en facebookside. Herunder lidt mere info...






Det 1. album (Never Let Me Go - 2011) er et fremragende electronica-album, men det nye album er forrygende og mere drømmende, har et udvidet lydbillede, er lidt bedre produceret... og er mere dybt og gennemtænkt. Bør høres!

Han har udgivet en enkelt musikvideo so far, A Million Times (link herunder) og er siden den blevet booket til koncerter mange gange.

Ifølge Subculture begyndte han med et hjemme-optage-projekt / at lave musik i 2009 hen over sommeren... "Inspireret af sommeren prøvede at han at fange håbet man føler når dagene bliver længere, og den triste tomhed der føles når efterårets vinde tager over".

Han har siden selv stået for det meste og fået fans mange steder.



MUSIKKlik:

"I Wanna Go"-sangen bør også høres - er bare smuk: http://youtu.be/y2ujWvQ60fI

Video "A Million Times": http://youtu.be/wqtG4CwCpmE

Summer Heart på Facebook: https://www.facebook.com/summerheartmusic





10. maj 2012

David Kitt - himlen en søndag formiddag

     / Indie-folk, Irland



Her er David Kitt - en irlænder med musik i blodet. Han havde musik omkring sig - både far og onkler turnerede med folk-band. Han studerede musik en tid og begyndte så at skrive og optage sange. Og mixede dem sammen i soveværelset. Det blev til hans debut-album "Small Moments" i 2000. Siden har han udgivet endnu 6 albums.






David arbejder hårdt med sine produktioner ("80 timers-uger") og det kan man også høre.
Lyden er superlækker - stemningen den giver er skøn. Lyt også til den smukke fortolkning af Dancing in the Moonlight linket til herunder... Egentlig er der lidt samme stemning som når Sam Beam / "Iron & Wine" spiller. Stort :)



MUSIKKlik:

David Kitt "Dancing in the Moonlight": http://youtu.be/NvBICZ7UZb0

David Kitt's hjemmeside: http://www.davidkitt.net/


26. apr. 2012

Alabama Shakes: den nye Janis Joplin?
   / Southern-Rock, Soul, Blues-Rock, USA



En anden af mine musikalske venner, Alex, har gjort mig opmærksom på bandet her ... tak for det :)

Det med Joplin... hvis man spørger mig kan hun / de blive MEGET STORE...

Alabama Shakes er et virkelig intenst band. De har en original lyd og et fangende, groovy, bluesy swing. Jeg er vild med dem allerede, her få minutter efter jeg så dem på Facebook.

Har nu forsket lidt...

Alabama Shakes er et band der stammer fra Athens i Alabama. Forsangeren (Brittany Howard) og bassisten (Zac Cockrell) mødtes i 2009 på highscool og begyndte at mødes og skrive sange efter skole. De afprøvede en del genrer tilknyttet "det gamle sydlige USA" og efter en tid fik de trommeslageren Steve Johnson med. De begyndte at skrive og optage musik. Men til optræden fandt de en guitarist (Heath Fogg) der senere blev en fast del af bandet. De havde Led Zeppelin, Otis Redding, AC/DC og James Brown-numre som fyld for at få 45 min. koncert. De skiftede derpå navn fra The Shakes til Alabama Shakes, for ikke at blive forvekslet med andre bands der hed det samme. I 2011 fik de tilknyttet Ben Tanner på keyboards, på turnéer.



Herunder mere info, men først en koncert på en lille time, fra New York, bragt på MTV...

Redigeret: koncerten er fjernet men her er en ny koncert - er også fed






I september 2011 kom deres 1. EP. Den vakte opmærksomhed i visse storbyer, og da de havde haft en sang med i en større tv-reklame valgte MTV dem til listen over 11 bands man skulle holde øje med i 2012! De fik pladekontrakt og blev nomineret til bedste liveband i mtv-awardshow. 1. april udgav de deres første album (Boys & Girls) på streaming (hør på Spotify). I løbet af 2012 har de haft adskillige store talkshow-appearances bl.a. med Letterman på hans fødselsdag. Og nu skal de spille på Roskilde 2012. Bliver garanteret en super koncert.



MUSIKKlik:

Alabama Shakes' 1. musikvideo "Hold On": http://youtu.be/Le-3MIBxQTw

Alabama Shakes' hjemmeside (scroll ned under billedet): http://www.alabamashakes.com/

Alabama Shakes på Gaffa: gaffa's hjemmeside er nede nu - update senere

22. apr. 2012

Nye Spotify-Apps
   / Streaming musik, Teknologi.



Så kom der igen en lille stak apps til Spotify. Ikke at det er i de mængder man ser på Android / iOS markederne. Men det vigtige er her at bemærke, det er den musiktjeneste der giver dig den største og bredeste mulighed for at opleve ny musik / musik på en ny måde.

TDC-play har jeg stadig, men gider ikke logge ind på den. Der er "kun" streaming musik i millionvis. Og Vimp er ikke meget bedre, udover de tilbyder "stand-alone" abonnement og er blevet parret med Roskilde Festival, så de tilbyder interaktivt indhold i forb. med Festivalen og de kunstnere der spiller... egentlig godt og da også ærgerlig over den ikke er på Spotify - endnu - omend man på den nye Spotify-app Diggster kan finde en side om popmusik på Roskilde i år og der er bl.a. et band jeg da aldrig før har hørt, omend ret fedt : Adrian Lux - her Teenage Crime, et mix af singer-songwriter / eurodance / electronica - lækker ny kombi! Se herunder... (og info om de nye apps længere nede)






De nye apps:

Classify:
Aldrig har klassisk musik været så tilgængeligt! Vælg ud fra kategorierne Anbefalede playlists, Komponister, Perioder (altså tidsaldre), Humør, Instrument eller Kategori. Derpå kommer man til nye valg og finder let sit klassiske fix, so to speak.

The Complete Collection:
Her er ikke så mange albums endnu, men det kan vel komme... her er til gengæld komplette udgivelser af kunstnere, så man kan se alle albums med alt extramaterialet, alle plakater, foldere, teksthæfter osv. Alt kan bladres, zoomes og scrolles i. Faktisk noget der burde være standard for samtlige musiktjenester og deres albums, når DEN tid engang kommer (om mange år...  :) - se bl.a. Maroon 5, Lady Gaga, Lionell Richie, Kanye West m.fl.

Def Jam:
Mixes m.m. fra pladelabelet Def Jam, Mercury og Island Records. En del super-coole urbane kunstnere og playlists. Bl.a. sager man bare ikke finder (på) andre steder. Giv dig tid.

Diggster:
Playlister i mange spændende vinkler. Hvad med playlister udvalgt af din favoritkunstner (Spleen United / Jamie Woon / Søren Rasted / mange flere fra DK og verden), lister for børn, lister til festivaler, til romantik, træning, køreturen. Musicmatch findes til højre og den del kræver bl.a. (ud over ret til at opsamle data - er man imod dette: undlad blot at acceptere inde på Musicmatch) man accepterer de offentliggør dine musikpræferencer på Facebook (hvis man altså accepterer ovennævnte) - man kan dog i indstillingerne ved 1. login vælge det kun er en selv der kan se hvad de skriver. Man kan købe medlemsskab og få flere muligheder og tjenester.

Domino:
Albums og playlists fra labelet Domino. Her er ikke mainstream. Du finder meget andet - virkelig alsidig og superspændende. Go deep! :)

Filtr:
Her skaber du en liste ud fra noget andet. Skriv en eller flere kunstnere, genrer, facebookvenner eller begivenheder og kombiner det hvis du ønsker. Derpå finder Filtr en liste til dig baseret på dine valg. Spændende muligheder for videre forskning i sager man kan lide og det der minder om.

The Legacy Of:
Er app'en for Legacy Recordings - bagkatalog-afdelingen fra Sony Music. De har artister som Kate Bush, AC/DC, Jimi Hendrix og Whitney Houston. Man finder her de pågældende kunstneres (endnu kun nogle få, men flere bliver tilføjet) fulde bagkatalog, fremhævede albums, biografi, fotos og udvidede playlists med cover versions, og artister der har haft indflydelse på dem, og hvem de har haft indflydelse på.

Matador Records:
Her finder man albums'ne udgivet fra Matador Records og tourdates på deres bands. De er inddelt efter "Nye" og årstal. Stilen er eksperimenterende, hardcore og indie. Meget interessant.

[PIAS]:
Er et "hjemsted" for artister og pladelabels, en uafhængig salgsplatform. Her finder man deres nye udgivelser. Udvalgte artisters egne playlister - her hører man f.ex. også playlister lavet af vores egen Agnes Obel og The James Cleaver Quintet. Fedt med artisters playlister - endnu en vej ind bag musikken :) Der er også specielle playlister under fanen "Features".

TweetVine:
Er en "hitliste fra Twitter" - opdateret hver time viser den hvad brugerne mest Tweeter som #nowplaying. Det er mestendels mainstream, i den lette genre.

The Warner Sound:
Her findes sange, albums og playlists fra Warner Music Group. Dseuden finder man genre-playlister som '70er-punk, '90er-rock, Southern-hip-hop, Jazz, Blues, Heavy Metal... Der er dagens album med beskrivelser, Family Tree (hvor nutids-kunstnere kædes med deres musikalske rødder), og kunstneres egne playlists. Af de store fra Warner er bl.a. Red Hot Chili Peppers, Hank Williams III, Grateful Dead, The Doors, Aretha Franklin, Green Day, Bruno Mars, Linkin Park, Cee Lo Green og andre.



MUSIKKlik:

Spotify's hjemmeside: http://www.spotify.com/

3. apr. 2012

MODESELEKTOR: tung, mangesidet og langtidsholdbar.

   / Electronica, Breakbeat, Experimental Techno, IDM, Tyskland



De mange meget rammende tags herover (IDM = genren Intelligent Dance Music) kunne være  flere. Modeselektor er bred - den nye skive Monkeytown er også hip-hop, den er Moby (mange tracks) og den er Zappa+Mothers (track 9) og mere endnu.
Faktisk er det svært at udvælge hvilken video jeg vil vise, så er du blot lidt nysgerrig efter hvad de også kan, så check de 2 andre videoer nede i MUSIKKlik - der er 2 jeg ligesågerne kunne have vist her oppe:









Historien er at de i 1992 mødtes og fremførte acid house live til ulovlige raves i Berlin. De kaldte sig Fundamental Knowledge, men efter en 4 år skiftede de navn til Modeselektor - et navn fra en elektro-musik-maskine fra firmaet Roland. I 1999 begyndte de at udgive musik. Og samarbejdede med div. kunstneriske kollektiver inden for video/musik-genren. De har til dato udgivet 5 albums.



MUSIKKlik:
Video: Modeselektor feat. Busdriver "Pretentious Friends" live: http://youtu.be/0xncJ5Qeneg
Fanvideo (kombi fra fransk film): Modeselektor feat. TTC "2000007": http://dai.ly/xc1do0

Modeselektor's hjemmeside: http://www.modeselektor.com/

25. mar. 2012

THE JAMES CLEAVER QUINTET

   / UK, Post-Hardcore



... eller "Weird-Core" som de selv kalder genren på Facebook... på myspace kalder de sig et "indie / punk / trash"-band. Genren er svær helt at sætte, men det er hårdt, hurtigt og ligepå.

The James Cleaver Quintet (JCQ) er et nyt band. De har lige udgivet deres debut-album kaldet "That Was Then, This Is Now".

Bandet er forholdsvis ukendt endnu og det er pænt svært at finde meget info om dem.

De har sidste år været med i en reklame for en energi-drik. Det gav dem lidt penge, måske nok til at deres debut-abum faktisk blev så velproduceret.






Bandet har allerede fået opmærksomhed og go' omtale.

Sagt om JCQ:  "Along with Exit Ten, it seems quite likely that this band has the potential to become future leaders of a generation of British hard rock." (citat: Ramblings of a rock fan) og det kan man jo kalde helt OK, og samtidig må jeg gi' ham ret. Dem kan vi sagtens komme til at høre en del til...



Band:

Jacky Udon - Vocals
Maud E. Licious - Guitar/Vocals/Tenor Sax
J-SPLAFF - Bass
Crabman Scoop - Drums/Cymbals
Dr. Quarkoon Puffoon - Organ/Guitar/Vocals/Samples



MUSIKKlik:

Video "Chicken Shit (For the Soul)" med JCQ: http://youtu.be/S0NASwPYwns

JCQ på myspace: http://www.myspace.com/thejcq

JCQ på facebook: https://www.facebook.com/#!/thejcq

JCQ hjemmeside: http://tjcq.co.uk/

JCQ i omtalte reklame: http://youtu.be/nb1wLx9VvLE

8. mar. 2012

CHARLI XCX: Ny og fresh - her noget nyt og nostalgisk

   / Goth-Pop, Dance-Pop, Electro-Pop, UK



Surfer lige på New-Yorker-musikblogs og finder en koncert med en for mig ukendt kvindelig London-sanger: Charli XCX.

Hun lyder så frisk og anderledes at det må nævnes her.

Genren beskrives som Goth-Pop og den havde jeg da ikke hørt før :)

Charli XCX hedder egentlig Charlotte Emma Aitchinson og er blot 19 år og er inspireret af synth-pop bølgen fra '80erne f.ex. Talk Talk, Johnny Hates Jazz og The Cure.

(Mere her under videoen "Nuclear Seasons")







Sangen har hun selv udgivet. Der er ikke meget mere at sige om pigen endnu, hun er så ny at hun ikke er ret beskrevet. Se mere i links nederst.



Redigeret:
Charli XCX har nu udgivet 3 albums, spiller egne gigs med over 1000 solgte billetter pr. nat og turnerer med store navne som Coldplay, Ellie Goulding og Kate Perry. Læs mere om hende, se links herunder disse videoer, udgivet senere end artiklen her først blev udgivet.

Her et hit Boom Clap






Herunder videoe
n Break The Rules






Til sidst nummeret Famous (live, London)








M U S I K Klik:

Videoen Superlove
https://www.youtube.com/watch?v=pPWcX-16A9Y

Charli XCX på Wikipedia
https://en.wikipedia.org/wiki/Charli_XCX

Charli XCX' hjemmeside
http://charlixcxmusic.com/

27. feb. 2012

LUKAS GRAHAM = ny + dansk + genial + funk + soul

   / Soul, Funk, Danmark.



En af mine musikalske venner (Ravi) har gjort opmærksom på den her nye danske band: Lukas Graham.

Bandet består af:

Lukas Forchhammer: Forsanger
Mark "Lovestick" Falgren: Trommer
Morten "Kirk" Ristorp: Keyboards *
"Magnum": Bas.

Lukas er dansk / irsk af oprindelse (faderen var folk-sanger), og har i sin barndom spillet med i Krummerne (som "Grunk") og lagt stemmer til tegnefilm. Han voksede op på Christiania, København.

Mere efter Ordinary Things, fremført i tysk tv.






Lukas begyndte at skrive og synge sange, indspillede demoer i New York, og samlede sig et swingende band. De udgav i oktober '11 debutsinglen "Ordinary Things" og den blev hurtigt et stort hit på Youtube og i radioen - blev bl.a. af lytterne valgt til 2011's bedste danske "Ugens Uundgåelige" på P3 ... og det medførte en række af udsolgte koncerter.

De er nu populære og har massevis af bookinger, og spillede på P3-Guld mange festivaler og meget mere.

(Mere info under videoen med deres 2. single-hit Drunk in The Morning)






På Gaffa har man kåret de bands der vil blive store i 2012 - Lukas Graham er blandt de 12 bedste danske navne, fordi "Lukas Graham er en fortrinlig sanger og sangskriver og er et seriøst bud på dansk soulmusik i international klasse anno 2012" som de siger derinde.

Gruppen udgav deres debutalbum Lukas Graham i februar 2012.



(Redigeret: * Lukas Graham's keyboardspiller er nu Kasper Daugaard. Bandet har vundet mange priser, deres 1. album var det mest solgte og mest streamede fra Spotify i Danmark i 2012. Det har nu solgt 4x platin i DK. De turnerede i Europa og udgav albummet i flere lande og det blev #1 på tysk iTunes. I 2013 skrev de kontrakt med Warner Bros Records. I 2015 udgav de deres 2. album Lukas Graham (Blue album), der indtil september 2015 har solgt 2x platin i DK)



M U S I K Klik:

Lukas Graham på Facebook:
http://da-dk.facebook.com/LukasGraham1

15. feb. 2012

SKYLAR GREY - singer-songwriter efter år 2000

   / Dark-Pop, Hardcore-Ballader, USA



Som følge af generel nysgerrighed måtte MTV-Push (nævnt i forrige indlæg) lige afprøves og vupti - 4 forsøg og man finder noget genialt! Thank-you D:E:R :)

Skylar Grey (med det borgerlige navn Holly Brook Hafermann; 1. album er udgivet under navnet Holly Brook) er en amerikansk singer-songwriter og pladeproducent.

Hun har arbejdet med Marilyn Manson, Rihanna, Eminem, P Diddy og Dr. Dre. Var nomineret til en håndfuld Grammys 2012 i samarbejde med andre, men vandt ikke.

Mere info herunder...






Hun startede karrieren som barn, med at optræde i en folk-duo med sin mor. Som 15-årig snød hun sig ind på barer for at optræde / spille med jazz-musikere i Wisconsin. Som 18-årig flyttede hun til Los Angeles og lavede en demo. Hun blev opdaget af Linkin Park-guitaristen Brad Delson,  der hjalp hende igang.

Hun skiftede navn for at lyde mere original og mindre feminin - "it’s more masculine. I’m not a very feminine person." udtaler hun.

Hun arbejder sammen med en masse og er blevet nomineret for sit gode arbejde.

Hun har udgivet 2 albums - det tredje udkommer 2015.



M U S I K Klik:

Skylar Grey video "Invisible":
http://youtu.be/NVVrT_wNw_Y

Skylar Grey's hjemmeside:
http://www.skylargreymusic.com/

12. feb. 2012

FOSTER THE PEOPLE - svært genialt!!!

   / Indie Pop, Indie Rock, USA



Et af de store nye navne lige nu er Foster the People.

Foster the People er fra Los Angeles, er startet i 2009 og består af Mark Foster (vocals, keyboards, piano, synthesizers, guitar, programming, percussion) + Cubbie Fink (bas og backing vocals) + Mark Pontius (trommer og extra percussion) + de har 2 extra musikere med på scenen, på tour.

Inden videre info, her er Call It What You Want, et af deres mange fede numre:






Mark Foster har haft en lang "ikke-karriere" og kunne på trods af stort talent og super-mange sange, skrevet i mange genrer over mange år, ikke finde en gruppe og et gennembrud. Da han så endelig fandt sammen med nogen og startede et band gik det stadig lige så langsomt ... indtil det pludselig går virkelig stærkt. "Everyone is calling me and emailing me—what do I do? Who are the good guys, who are the bad guys?" siger Mark og han må have en manager, da han gik fra at være en fyr der ikke kunne få fat på nogen, til en fyr der pludselig får hundreder af mails. "For so many years, it was slow, playing in front of rooms full of 10 people and trying to get your friends to come... And then all of a sudden, it kind of took off..."

Deres SUPER-seje debutalbum Torches fra 2011 har solgt guld / platin i USA, Canada og Australien. Singlen herunder: Pumped Up Kicks (2010) har haft 1.-pladser verden over, den var nomineret til en Grammy, og den vandt en Billboard Music Award.






De er nominerede til 1 Brit Award 2012 og 2 awards til Grammy 2012 (der skal de spille, med Beach Boys og Maroon 5). De har været nomineret til 2 MTV music awards 2011, 2 Q-awards 2011, og til SharkOneAwards vandt de New artist of the year-prisen. De har nyligt været på MTV Push ("Mangler du et nyt yndlingsband? Så er MTV klar til at hjælpe! Hver måned giver Push dig de nyeste og hotteste acts i verden og, naturligvis, forklarer hvorfor de er så specielle." ;o)






M U S I K Klik:

Foster the People's hjemmeside:
http://www.fosterthepeople.com/us/home

MTV Push:
http://www.mtv.co.uk/mtv-push