10. dec. 2018

Parcels: "Parcels"

   / Et fantastisk, helstøbt debut-album.




Genre:               Electronica, Funk, Nu-Disco 

Udgivet:            12/10/2018

Label:                Kitsuné Music

Land:                 Australien

Score (max 5): ♪  ♪  ♪  ♪  ♪

Så er der åbent i Musikkzag igen :-)

I dag hørte jeg Parcels for første gang. Det var en overraskelse at høre et helt ungt band levere så funky og dog eftertænksom elektro. Bandet har dog også lært af de største…



Parcels er et ungt australsk band bestående af 5 unge mænd, der altid har spillet i bands hjemme i Byron Bay, Australien.






Da Parcels fandt sammen, ville de egentlig experimentere derudaf med lyd og billede, men efter at have spillet sammen en tid, fandt de på at flytte til den anden ende af verden: Berlin.  Her ville de møde og lære af den europæiske storby-kultur-scene, og gerne have chancen for at spille i mange forskellige lande.

Gamesofluck udkom som single i 2016, men er også på EP’en Hideout.






I Berlin blev de et rigtigt band, der blev afhængige af hinanden, de var “in it together” og boede også sammen. De havde i udgave efterhånden flere EP’er og begyndte at spille jobs og turnere.






Da de var i Paris og for at åbne turnéen skulle de spille på den hippe "Bar Les Bains". Der havde grundlæggeren af Kitsuné Music inviteret selveste Daft Punk til at komme og se koncerten. Parcel-gutterne var ikke helt sikre på det kunne passe, men måtte lade sig overbevise... bagefter kom Thomas og Guy-Manuel fra Daft Punk hen og sagde de var imponerede og de ville gerne lave musik sammen med Parcels.

I juni 2017 udgav de så singlen Overnight i samarbejde med Daft Punk.






Derpå gik de i studiet og begyndte at arbejde på deres helstøbte debut-album. Det tog noget tid, men de siger også selv det ikke kan gøres hurtigere, når det skal være ordentligt.

De kaldte albummet Parcels, for som de siger, så er det lykkedes dem at indspille den mest sande repræsentation af dem selv, som de er nu, som mennesker, som musikere og som gruppe.

Herfra er også sangen Withorwithoutyou, som egentlig er ganske stille og rolig, men videoen er ganske anderledes ubehagelig, gyseragtig og voldelig. Men utroligt godt lavet, som en lille film, og med Milla Jojovich (Det Femte Element, Resident Evil, m.fl) i hovedrollen. Se den hvis du kan holde til det.



ADVARSEL, VIDEOEN ER VOLDELIG OG UBEHAGELIG.


ADVARSEL, VIDEOEN ER VOLDELIG OG UBEHAGELIG.



Man hører på en del af albummet, at de har lært af samarbejdet med Daft Punk, men de er alligevel noget andet også, og det er godt :-)

Parcels, som mødte hinanden på high school i 2014, består af:

Patrick Hetherington (keyboards)
Louie Swain (keyboards)
Noah Hill (bas)
Jules Crommelin (guitar, forsanger)
Anatole Serret (trommer)

Selve navnet Parcels kommer fra et skilt (fra en gammel togstation) som Louie havde hængende hjemme en gang.






Albummet er godt at høre i hele sin længde, og som en sjov detalje er det sidste nummer Credits faktisk albummets credits, hvor de har fået Dean Dawson (en rapper fra Berlin) til at rappe navnene på alle dem de vil sige tak til, i stedet for at man bare kan læse (eller ignorere) det på bagsiden.

Et sidste nummer der skal spilles herfra er Everyroad, (som der ikke er en video til endnu) - det er et nummer, der udvikler sig en hel del og som helt skifter stil efter 7 minutters tid, over i det hårdere elektromusik - klart et nummer der egner sig til at blive hørt så højt som muligt :-)








M U S I K Klik

Parcels' hjemmeside:
https://www.parcelsmusic.com/