29. sep. 2013

Janelle Monáe: The Electric Lady

   / Nyt album



Genre:                        RnB, Psychedelic Soul

Udgivet:                     10/09/2013

Label:                         Wondaland Arts Society

Land:                          USA

Karakter (max 5):     ♪ ♪ ♪ ♪ ♪



Nej, bloggen er ikke død! Jobskifte har gjort livet mere travlt. Nu håber jeg bloggen kan komme på banen igen :) ... og hvad skal jeg så tage fat i? Der er jo masser... det nye album med Janelle Monáe tænker jeg og indser jeg ikke har nævnt hende her endnu - stor fejl (åhjo, måske alligevel i de glade email-dage, med nyhedsbrevet MusikSpam? :)! Hun er en af mine favoritter, fra (før) jeg så hende på NPG-festival, København 2011 (et par timer før en super-Prince-koncert - superdag!!!)



Nå: For at få begreb om albummet, som er et koncept-album med en historie fortsat fra de 2 foregående albums, ser vi på alle albums i musik-science-fiction-"serien" The Metropolis Suite... så her er hun, først med en "kortfilm" Many Moons fra hendes 2. EP (kap. 1)


 




Kap. 1: Metropolis: The Chase Suite.

Historien foregår i en verden (år 2719) hvor 5 verdenskrige har hærget verden. For at overleve har mennesket samlet sig i en sidste megaby - Metropolis, styret af de onde Wolfmasters. En by fuld af festglade robot-millionærer og mængder af mennesker, der har en ny American Dream. En by med store konflikter mellem minoriteter, bl.a. androider, (menneskelige, organiske robotter) der også kaldes "The Others". Hovedpersonen Cindi Mayweather er en androide med for-programmering som bl.a. popstjerne. Cindi bryder robot-reglerne om, at androider ikke må opleve kærlighed, da hun forelsker sig i et menneske. Hun bliver dømt til demontering og flygter med dusørjægere i hælene.



Kap. 2 og 3: The ArchAndroid (Suites II & III)

Et storslået og meget rost album, som hun vandt flere priser for. Her får hun en Messias-rolle i det store eventyr i Science Fiction-fantasibyen Metropolis, inspireret fra 1927-stumfilmen Metropolis. Cindi er som androide ikke integreret i samfundet - hun er en af "de andre"...
Tænk på det som en forestilling. På albummets første nummer hører vi publikum gøre sig klar og de klapper af orkestret, der varmer op. Indledningsvist hører vi om, at man ligeså godt kan vove livet og danse (også mod reglerne for androider) istedet for at arbejde hele livet og dø. Vi følger Cindis flugt fra  dusørjægerne og væk fra kærligheden igen. Hun erkender dog at hun ikke kan undvære sin kærlighed (til Mr. Greendown) for at bevare fornuften. I Cold War vakler hun og må tilsidst erkende det ikke kan lade sig gøre og hun må opgive sin kærlighed. Derpå følger singlen Tightrope. Cindi forsøger at leve livet i midten og ikke blive hverken for glad eller for trist, for at beholde lidt af fornuften og ikke blive syg af ulykkelig kærlighed. Videoen foregår på et gammelt sindsygehospital Palace of the Dogs, hvor dans er forbudt, da det medfører brug af utilsigtet magi. Sjovt er det at på nettet er der mange referencer til dette sted - Janelle selv siger det eksisterer og at Jimi Hendrix og Charlie Parker blandt andre skulle have været indlagt der.


 




Her en interessant videredigtning (?) udfra nummeret, på en fanside for Janelle - eller hendes egen side? Det er et univers der er svært at finde rundt i... Der er ifølge dem 4 facts i forbindelse med albummet The ArchAndroid: (se også link 1 i MUSIKKlik)

1. That she, Janelle Monae, is actually from the year 2719;
2. That she was snatched, genoraped and de-existed in that year-or in 21st Century parlance, she was kidnapped by some bodysnatchers after work one day, then she had her genetic code sold illegally to the highest bidder at a body farm, and then lastly, she was forced into a time tunnel and sent back to our era;
3. Back in the year 2719, there is now a famous android named Cindi Mayweather whose organic compounds were cloned from Ms. Monae’s stolen DNA;
4. Cindi Mayweather is the mythic ArchAndroid, who has been sent to free the citizens of Metropolis from the Great Divide, a secret society which has been using time travel to suppress freedom and love throughout the ages.

... og nu videre på albummet:
Nummeret Neon Gumbo er faktisk indspillet baglæns - hvis man hører den forlæns (baglæns - baglæns) hører man slutningen af Many Moons fra kap. 1 (videoen øverst). Det fører tilbage til historien, fra sindsygehospitalet til androidernes uretfærdige verden. (Det ER altså usædvanligt og genialt. Hør selv sekvensen spillet modsat, så hører man det tydeligt - klik på link 2 i MUSIKKlik. )
Derpå erkender Cindi, at på trods af trængslerne var kærligheden værd at opleve og kæmpe for. Hun og andre af "The Others" går i oprør, men planløst og voldeligt. Hun mangler at erkende at hun skal være bindeled mellem mennesker og androider. I Mushrooms & Roses finder vi en fri fantasiverden, hvor man kan flygte ind og elske uden frygt. Hun elsker nu på afstand og er en lovløs. Omverdenen ønsker hende tilbage som regelret popstjerne, men hun modsætter sig og begynder at fortælle der er en anden mulighed for folk, i sangen Wondaland, hvor hun igen længes efter Mr. Greendown. Han har til gengæld hjulpet hende til at blive den der skal redde verden... Hun vælger at blive The ArchAndroid der skal redde verden. Og lover at vende tilbage til Mr Greendown også.



Kap. 4 og 5: The Electric Lady (Suites IV & V)

Det nyeste album The Electric Lady (NU kommer vi til det - beklager men forhistorien er vigtig her) er lige så storslået og rost som The ArchAndroid. Igen er Metropolis og androiden Cindi Mayweather i hovedrollen - her er hun nu blevet et pop-idol "The Electric Lady" - vi hører historien fortsætte, med kommentarer fra bl.a. DJ'en der holder radioshow og diskuterer med lyttere der ringer ind, om man kan elske en androide... afbrudt af bl.a hits med den nye stjerne - stort :-)
En af de fede ting er hvordan det hele er bundet sammen... der er bl.a. interludes hvor DJ Crash Crash (det er ikke ham man ser først i musikvideoen) fortæller om hvad der sker i byen og samtidig spiller lidt af musikken fra Cindi Mayweather (Janelle Monae) i den illegale radiostation, han driver fra en metal-huds polish-shop (svarer til menneskenes barbershop, hvor fx sorte barbershops i USA kunne være et sted, hvor der kunne tales om ting, man ikke ville have de hvide til at høre)... numrene herunder er androidernes serienumre (Cindi har serienummeret 57821) . Cindi Mayweather er en model Female alpha platinum - de er i topklasse mht. kvalitet og skønhed -  som omtalt herunder, og de får gratis entré så de kan trække andre mere jævne eksistenser til - lige som Ladies Night på discotek :) - bemærk mennesker og kloner er ikke velkomne før efter midnat ;-) Her teksten til et af de mange velskrevne interludes: The Chrome Shoppe - Interlude, som lægger op til nummeret i videoen herunder Dance Apocalyptic

- Good morning, midnight. This is DJ Crash Crash, and I'm here at the Dark Park Metal Shoppe getting my chrome polished. Y'all here know why we're getting our chrome right?

- (Cause it won't shine by itself.)

- It won't shine by itself, right, it won't shine by itself is right. Well tonight, we've got the Electrified Betas throwing an end-of-the-world cyber freak festival. Some funny subsistence for y'all to do. Don't let it break you now. Lookie here, we got the sisters looking good, shining bright, telling you all about it.

- Yeah, this is Melanie 45221

- And Asada 8550

- With the new, new chapter of the Electrified Betas! We will be at the youth auditorium tonight, along with DJ Crash Crash, and the Wondaland Jam Authority. Female alpha platinums are in for free. Clones and humans welcome after midnight.We're gonna have a bouncing electro-booty contest, an atomic kissing contest and much, much more!
No bounty hunters allowed. Bring your punk ass up here looking for Cindi Mayweather, and you might get hurt!


- Woo! That's right, sisters. Power up, power up! Now take us to our next song.
This is Cindy's newest jam, "Dance Apocalyptic", here at 105.5 WDRD.








Også sjovt med mange referencer der er i teksterne (se også Link 3 i MUSIKKlik og klik på de gule linier i teksten) ... fx Wondaland Jam Authority - Wondaland er Janelle Monaes pladeselskab, og de holder åbenbart stadig fester i år 2719 :) Fantasiverdenen i Mushrooms & Roses kaldes på nettet Wondaground, igen reference til eget pladeselskab. På Wondalands blog / hjemmeside ser man om Janelle en masse spændende og sjove "facts" der udfylder historien - heriblandt:

Bounty Hunter Note: “Still investigating claims that her dance — The Tightrope — might be a teleportation device. And if she opens her mouth— just RUN.”

Læs hele siden og forstå endnu mere på link 4 i MUSIKKlik

Der er Ingen fyldnumre på The Electric Lady - nogen er uptempo, nogen er ikke, nogen er i hendes sikre genrer (RnB / Soul / Funk), andre i rock'n'roll, ballader og jazz.

Man skal høre musikken, man skal forstå den (teksten er supervigtig her og start bare med de albums nævnt herover - på Spotify er de alle og tilvælger man Spotify-app'en TuneWiki (kun på computer-udgave) kan man få tekster på, mens man hører musikken - genialt!!!) og man skal opleve den, nok i den rækkefølge... Det er igen et helstøbt album fra Janelle.

Om albummet kan nævnes hun har bl.a. Prince (himself) og Esperanza Spalding (Jazz-stjernen, se andetsteds her på bloggen) på gæstesang. Numrene er fede og funky, i starten meget hit-materiale - senere superfede numre der gør albummet til et Helt Album. Igen med et superswingende stort orkester.



Kap. 6 og 7: ikke udkommet endnu men på det nye album ser man, at det er kap. 4 og 5 ud af 7 (på anden EP var det kap. 1 ud af 4 - historien udvides)



Hendes 2. EP ville hun for øvrigt kun sælge som download, men hun fik en pladekontrakt for den, Grammy-nomineringer, koncerter m.m. ...

Hun er fascineret af fortællinger over de mange numre på albums'ne - det ser vi fx også i dette citat, der forklarer hvad hendes verden går ud fra:

"There was a lot of confusion and nonsense where I grew up, so I reacted by creating my own little world ... I began to see how music could change lives, and I began to dream about a world where every day was like anime and Broadway, where music fell from the sky and anything could happen."

... hun kom fra Kansas (født 1985) fra halvringe kår, drømte om at synge og optræde fra lille af, hun sang i kirkekor, skrev egne musicals m.m. allerede fra 12-årsalderen. Hun fik legat til at komme på musical- og teaterskole som ung, hun var med i flere musicals, men i 2001 flyttede hun til Atlanta, "skolen var ikke det rette sted". I Atlanta mødte hun Big Boi fra den anerkendte  hip-hop-gruppe Outkast. Han fik hende med på flere af gruppens numre - han hjalp hende videre og er senere med på flere af hendes egne sange. Nu udgiver hun albums på hans pladeselskab.

Hun er en superstar - det bliver spændende at se hvad hun bruger tiden på fremover, efter The Metropolis Suite.



MUSIKKlik

Fanside (?) om The Metropolis Suite: http://www.fandroidsmonae.net/droids/57821-2/

Neon Gumbo spillet baglæns: http://youtu.be/Ou4mo_At1nA

Rock-Genious - site om rockteksters meninger: http://rock.rapgenius.com/Janelle-monae-dance-apocalyptic-lyrics

Pladeselskabet Wondaland om Janelle Monáe: http://www.wondaland.com/about/janelle-monae/

Folderen til kap. 1: http://www.janellemonae.com/images/artworkthechase.pdf

Analyse af kap. 2 og 3: http://thehoosh.tumblr.com/post/604705921/janelle-monaes-the-archandroid-movie-analysis

Janelle Monáe på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Janelle_Mon%C3%A1e

Janelle Monáes hjemmeside: http://www.jmonae.com/

Video Cold War: http://youtu.be/lqmORiHNtN4

Video Q.U.E.E.N.: http://youtu.be/tEddixS-UoU