11. mar. 2014

Pharrell Williams: G I R L

   / Nyt album



Genre:                      RnB, Neo Soul

Udgivet:                   10/03/2013

Label:                        iamOTHER / Columbia

Land:                        USA

Karakter (max 5):   ♪  ♪  ♪  ♪  ♪


Nu kom det endelig, Pharrells nye album... først på iTunes, så på Spotify og til slut på CD. Albummet har gæstestjerner: Alicia Keys, Justin Timberlake, Timbaland, Miley Cyrus og Daft Punk. Det er et album der har SÅ mange fede numre. Man kan kun sige: Lyt! Skru op! Lyt igen!

...

Pharrell startede i 7. klasse på en sommer-musik-lejr med at spille keyboards og trommer. Han mødte Chad Hugo der spillede sax, de var begge i et march-band også. I high school spillede Pharrell i skolebandet og fik tilnavnet Skateboard P.
Pharrell og Chad slog sig sammen med 2 andre venner i RnB-bandet The Neptunes. De vandt en talentkonkurrence på deres high school og blev opdaget af en, der havde et pladestudie i nærheden. De fik en kontrakt.

Ved siden af begyndte Chad og Pharrell at producere for andre og da de i 2001 producerede for Britney Spears var de ved at blive berømte. Pharrell, Chad og Shal Haley fra deres gamle band dannede N.E.R.D. (No one Ever Really Dies). Deres 1. album (fra 2002) mente de dog selv lød for meget som deres gamle band og de genindspillede det med bandet Spymob. Albummet blev rimeligt modtaget og samtidig blev de som producerne The Neptunes af flere kåret som årets producer-navn. Albummet derpå (fra 2004) gav hittet She Wants To Move (video herunder) - videoen er "optaget" i et kvindeformet rumskib, der jo giver god mening når man hører en af sangens linier: Her ass is a spaceship I want to ride.




)



Pharrell gik solo i 2006, men Pharrell blev også kendt som producer og medvirkende på albums hos store navne i hip-hop som Jay Z og Snoop Dogg. Mange af de ting han er med i får stor, fed lyd og bliver hits... (Se link nederst for de 10 bedste samarbejder mellem Pharrell og Jay Z). Samarbejdet med Snoop Dogg har givet hits som Drop It Like It's Hot, Beautiful og Lets Get Blown (video herunder).




)



Pharrell er en af dem, der er er med i en masse, men ikke får så mange ting ud selv. Alle vil ha' ham og han er med i meget andet end RnB og hip hop. Fx var han med i Swedish House Mafia's hit One (video i links nederst) og med Robin Thicke i hans verdenshit Blurred Lines (video herunder) - en video med halvnøgne fotomodeller, der danser rundt og fjerner opmærksomheden fra, at der ikke rigtigt er noget "filmisk" indhold i videoen. Det var en video der delte Robin Thicke's fans i 2 lejre - for og imod nøgne bryster. Der blev også indspillet en extra video hvor de samme piger havde lidt mere tøj på - men det var klart et PR-stunt med den 1. video - selvfølgelig kunne den "farlige" video ikke vises så mange steder, men den kan jo findes på nettet og den blev meget kendt, via det stunt. Men Pharrell fik også lidt et stempel på sig pga. den video - og derfor kaldte han sit næste album G I R L og lod det hele vejen handle om kærlighed i mange former. Lidt som en måde at genvinde tabt respekt i USA. At albummet så også indeholder sange der ikke kun er pæne, er en helt anden sag.




)



Pharrell har også i en del år samarbejdet med Daft Punk, været på deres sange og de på hans, på den ene eller anden måde. Den 29. juni 2013 blev Pharrell den 12. artist i verden til at være på både 1. og 2.-pladsen på hitlisterne, for henholdsvis Blurred Lines herover og så Get Lucky med Daft Punk (video herunder). Med Daft Punk har han på samme album været med på deres hit Loose Yourself To Dance. De var så med på hans nye skive på nummeret Gust Of Wind. Daft Punk's pladeselskab (Columbia) fortalte Pharrell, at hans optræden på Daft Punks skive Random Access Memories var en succés, det ville blive deres næste single og de ville gerne lave Pharrell's næste album. Det var han helt med på og skrev kontrakt...

Pharrell har i årene modtaget omkring 30 priser i diverse shows som Grammy osv. Til Grammy 2014 vandt Pharrell selv en Grammy for "bedste filmhit" - nummeret Happy, mens Daft Punk var de store vindere, med deres nye skive med Pharrell... Daft Punk vandt bl.a. for nummeret Get Lucky. Herunder ses de (i stedet for den almindelige hitvideo) i en live-video, hvor de på fedeste vis spiller nummeret Get Lucky. Pharrell synger, Nile Rodgers fra funk/disco/'70er-bandet Chic på guitar, Stevie Wonder synger og spiller keyboard og Daft Punk toner frem midt i det hele på elegant vis - i dagens anledning i galla-robot-kluns. Og de spiller Get Lucky, mens de legende let og live masher Chic's Le Freak ind i Get Lucky sammen med Daft Punk's Harder, Better, Faster, Stronger og Stevie Wonder's Another Star. Det er virkelig stor stil og hele Grammysalen står op og danser til, også alle de kendte, som Paul McCartney, Ringo Starr, Yoko Ono, Katy Perry, Beyonce, Jay Z, Bruno Mars og Steven Tyler.








Om albummet G I R L og de enkelte tracks:



1 Marilyn Monroe:

Et solidt RnB nummer der minder om de bedste af Justin Timberlake's. Lægger stemningen i albummet, der hele vejen igennem handler om eller berører emnet kærlighed og sex.



2 Brand New:

Et forrygende funknummer, der snildt kunne blive en single. Bandet swinger Meget - trompet, bas, guitar og trommer. Det er REN Stevie Wonder, men duet med Justin Timberlake - og Timbaland på human beatbox.



3 Hunted:

Et skævt nummer - især guitaren minder mig om King Crimson's Elephant Talk, om end Hunted svinger mere og er knap så skævt. Det er nok den skæve vokal og den kantede guitar-lyd, der gør det.



4 Gush:

Et sovekammer RnB nummer der samtidig lyder som var det en tidlig Michael Jackson eller Eric Benét. Sangen er censureret på Spotify for ordet Pussy (det synges ikke, men står i lyrics'ne mange steder, se evt. link til teksten længere nede), mon det findes ucensureret? Gush er et ord der kan betyde overstrømmende, strømme, flyde frem... og så er det også et slangord for kvindelig sexuel "fugtighed". Nummeret er flot, nej meget flot produceret, som både Eric Benét's og Jacko's albums er.



5 Happy:

Lavet til soundtracket til børnefilmen Grusomme Mig - 2 fra juni 2013. Det er dette album's 1. single; den er exploderet og er blevet et superdejligt verdenshit og et viralt hit på internet... det er jo verdens 1. musikvideo på 24 timer!!! :-) De har taget nummeret og kørt det i loop hvert 4 minut, mens man ser folk fra hele Los Angeles danse til nummeret over et døgn. I en sang hver time er Pharrell inde og synge / danse, og hver time er der en berømthed med på et andet tidspunkt. På Youtube søger man på sangen og finder dem i 1 times blokke. Hvad der er så er endnu sjovere er, at den er blevet viral: rundt omkring fra andre storbyer er folk selv begyndt at danse til sangen, filme det og uploade den, som regel under titlen: Pharrell Williams – Happy – We Are from [byens navn]. Men hele videoen på 24 timer ligger på 24hoursofhappy.com - den bør man besøge. Man spoler "en sang frem" på med klik på >>... man spoler til næste gang Pharrell er på med klik på P osv. Videoen er en af de største promoveringer siden Thriller med Michael Jackson. Det hele er optaget over 11 dage med 8 miles baglænsgang med SteadyCam - også lidt af en bedrift :-). Herunder 4 timers udgave af videoen, fra sen nat til morgen. (Da man ikke kan indlejre originalen herinde ligger der en youtube udgave her, men check ellers originalen nævnt herover og i links)




)



6 Come On Bae:

Et underligt tumlende nummer... som en blanding af Justin Timberlake og The Art Of Noise. Den fede bløde RnB og så rytmer og HEY-sang lidt på tværs igennem nummeret - Lyt til numrene The Art Of Noise: Who's afraid (of The Art Of Noise) og Close (To The Edit) fra det i øvrigt fantastisk spændende og fede album (Who's afraid of) The Art Of Noise? Mylie Cyrus (Hannah Montana-skuespiller og super-ungdoms-popstjerne) er på kor på nummeret.



7 Gust of Wind:

Et godt kærlighedsnummer. Lyder Meget som Kool & the Gang. Den bløde produktion, den mørke, varme stemning og vokalen. Featuring Daft Punk, høres bl.a. i omkvædet.



8 Lost Queen:

Sang om en mand der ophøjer en "perfekt" kvinde til gudinde. Minder, med sine bongo-trommer og afrikansk-inspirerede mandekor, om Sydafrikanske Johnny Clegg & Savuka: lyt fx til nummeret Scatterlings of Africa.

Der er en bonus sang i nummeret... efter 3:17 fader nummeret ud i bølgeskvulp fra havet. Det hører man så til 4:24. Derpå starter bonusnumeret.



Bonustrack: Freq

er et klassisk R'n'B nummer der lyder lidt som Eric Benét. Freq udtaler og bruger Pharrell som ordet freak. Nummeret handler om man skal holde af sig selv for at kunne nyde verden og kærligheden. Og man skal hellere være sig selv end være normal. som Pharrell har prædiket siden 2001 (i fx I am OTHER-kampagnen - se link længere herunder). Teksten er værd at tygge på:



"Freq"
                                                                                 >>Kommentarer (bl.a. fra rockgenious.com)

[Chorus x4]

You gotta go inward                                                  

To experience the outer Space                                  

That was built for you                                                

You gotta go inward                                                   

                                                                                       >>>> Det drejer sig om dit indre når du skal
opleve den verden der blev givet dig.
Du skal med andre ord ku' li' dig selv,
for at nyde verden

[Bridge]

Just picture the love                                                   

It's pickin' you up                                                        

Your temple should buzz                                           

From the vibration of love
                                     >>>>>>>>>> Bare tanken om kærligheden
giver hende et løft.
Deres kærlighed er så stærk
at den føles som en rar summen indeni

[Verse]

You see I'd rather be a freq than not bein' me       

Individuality makes life better                                  

See I'd rather be a freq than not bein' me               

The individuality makes life better                          
 >>>>Hellere være en freak og være sig selv.
Forskellighed forbedrer livet.
Hellere unormal (eller N.E.R.D.)
end ikke sig selv.

[Chorus x4] 

[Bridge]                                                                   




(Pharrell er for øvrigt også mode-designer, han er medstifter af tøj-mærker Billionaire Boys Club og Ice Cream. Han ejer lige nu medie-selskabet iamOTHER der har med underholdning, musik, mode og kunst. Det siges han har hjulpet / ændret mange unge sortes livsstil med sin kampagne. Og "de" er begyndt at klæde sig anderledes derefter. )



9 Know Who You Are

Minder mig lidt om Bob Marley & the Wailers visse steder: den er RnB med lidt reggae-rytmer. Det er umiddelbart en go' kombi, og Alicia Keys på som gæstesanger løfter den - hun gør det godt.



10 It Girl

Udmærket nummer om kærlighed og sex. Er i mine ører inspireret af Prince, både vokal, skrig og tekst m.m. Stemningen sættes af varme linier som:



When you bite on my lip

And hold my hand, and moan again, l'ma hold that ass

When you kiss on my lips

And hold my hand, and moan again, l'ma hold that ass




MUSIKKlik:

Happy i et døgn: http://24hoursofhappy.com/

Pharrell Williams hjemmeside: http://pharrellwilliams.com/




Swedish House Mafia: One (ft. Pharrell): http://youtu.be/Ju2n2HkyCME