26. nov. 2011

VINDAHL - nyt dansk...

   / Nu-Disco, Soul, Danmark



Jeg har modtaget et tip fra en af mine musikalske veninder - Susanne H. - og måtte selvfølgelig checke det ud...

Her er Ronnie Vindahl som har spillet i både Boom Clap Bachelors og Non+ ... han har på sit første solo-album gæstesangere der gør et glimrende job: Coco fra Quadron og Jenny Wilson.

Her videoen Not In Space Without You







Ronnie's soloalbum (Serendipity) er ganske interessant - lyttede det på Spotify lige nu (super opfindelse - man får et godt tip og kan straks lytte albummet :)

Stilen er lettilgængelig og nostalgisk, og så alligevel ny på en måde. Det er minimalt til tider og lidt naivt.

Her videoen The Question (feat. Jenny Wilson)







Sangen herover har jeg godt nok hørt en del gange nu, den er bare fed, og så er det som om jeg har hørt en tvilling til den et sted, men HVOR / HVAD? Tja, den kommer nok en gang.
Videoen ser ud som den er optaget i Sverige, men Vindahl's far har også en bolig derovre, så måske derfor...?

Anmelderne er delte, nogen elsker det (Gaffa), og nogen rakker det ned  (Soundvenue) - jeg synes det er ret god musik.

Tak til Susanne - man må da gerne sende flere tips.

Herunder: Sometimes







REDIGERET:
Hvor er Vindahl nu? Hvorfor kommer der ikke nye albums? Der er nu gået små 4 år siden ovennævnte album blev udsendt. Efter at have checket Vindahls Facebookside finder man mange links til Mø, den danske succesfulde electronica-kunstner. Søgning på de to giver et link til et spændende interview i et ganske interessant urban fashion- / musik- / skaterkultur-magasin på nettet, kaldet Bitchslap Magazine ... artiklen linkes herunder. Vindahl er nu produceren bag Mø (og samarbejder også  med andre kunstnere), han optrådte også som hendes guitarist, men vil hellere være producer end musiker, så derfor er Vindahl nået dertil nu. Læs den spændende artikel udgivet oktober 2013. Til sidst den fede sang: Head over Heels (feat. Coco)






M U S I K Klik:

Interview med Vindahl i Bitchslap Magazine:
http://bitchslapmag.com/2013/music/ronni-vindahl-interview/


Vindahl på SoundCloud:
https://soundcloud.com/ronnivindahl


21. nov. 2011

JAMIE WOON - hva' for noget?

   / Electro-RnB, UK



REDIGERET:
Nu har jeg haft albummet Mirrorwriting i nogen dage og jeg må sige det er utrolig lækkert, helstøbt og i topklasse. Kan komme til at sætte det på og glemme hvad jeg skulle bare for at lytte et nr. mere. Artiklen herunder burde handle mere om albummet og ikke så meget om remixet. Er super-lækkert komponeret og flot produceret. Minder mig om Michael Jackson, Justin Timberlake, Calvin Harris eller Eric Benét... bare en lidt anden genre. Her  er en smagsprøve på albummet: videoen til Night Air.







Jamie Woon er på vej op. Han er opvokset i London-området med en malaysisk/kinesisk far og en skotsk/irsk mor. Han har fået multikultur fra starten, og har måske derfor så godt fat i musikken og os.

Han er "singer / songwriter / producer" og har udover egen musik også remixet andres. Og det gør han godt. Hans egen musik er en blanding af RnB, samples, programmering, guitar m.m.






Han har udgivet sit debutalbum "Mirrorwriting" i 2011 med et par singler foreløbig og han blev erklæret som nr . 4 i afstemningen "BBC's Sound of 2011".
Han har remixet det småstille (nogen vil måske sige halvkedelige) nummer "Video Games" af Lana del Rey og fået et meget interessant resultat; det er udgivet som officielt remix.







REDIGERET:
Jamie Woon fik i 2013 et skadet ben og måtte aflyse en række koncerter. Han har siden ikke vist meget nyt. Han har produceret for nogle andre kunstnere og sunget med på andres sange. Rygterne siger han arbejder på at udgive musik igen "snart".



M U S I K Klik:

Lana del Reys egen version af Video Games:
http://youtu.be/Yu9V3Phfsf8

Jamie Woons hjemmeside:
http://www.jamiewoon.com/

In The Middle, fedt nummer fra albummet, dog uden video:

14. nov. 2011

COLLETTE - ny super-R&B-star

/ RnB, USA



Her er en ret ny RnB/soul-kunstner + singer/songwriter/producer fra South Carolinas hovedstad Columbia. Hun hedder Collette Blakeney. Og hun synger vildt godt...

Collette spillede saxofon og klaver som barn. Som teenager begyndte hun at synge, sikkert inspireret af hendes mor, der sang gospel. Hun sang kor en række år indtil hun endelig var klar til at "synge selv".






Herover: Material Star (ft. Akil Dasan)

Hun har en “Bachelor of Arts” grad indenfor media-produktion, med bifag i japansk sprog og kultur, har en PR- og kommunikations-virksomhed og bor nu i New York.

Hun får gode anmeldelser både live og på den debut-cd (Experience Collette) hun udsendte i 2008 og har nu i år udsendt sit næste album, Coco By Request, der blev vel modtaget.



.



Herover: Good Morning Heartache (Live In Chicago).

Collette er i år af "The SoulTracks Readers' Choice Award" blevet nomineret til titlen "Female Vocalist of the Year". I 2010 vandt hun "The John Lennon Songwriting Contest". 

Hende skal man nok høre mere til.



M U S I K Klik:

Collette's hjemmeside:
http://www.collettemusic.com/

The John Lennon Songwriting Contest: http://jlsc.com/

Collette’s imponerende CV:
https://www.linkedin.com/in/collettesings

KATE BUSH - nyt album ude

   / Prog-Rock, UK



Kate Bush udgav sit nye album, kaldet 50 Words For Snow, i november 2011 (kan også høres på Spotify). Det er det 10. album fra denne mystiske, talentfulde kvinde i hendes 33 år lange karriere.

Herunder: en fan-made video til sangen Wild Man (fra det nye album). Det er en fængende sang om "Den afskyelige snemand".






Kate Bush startede sin karriere ved at sende demotapes til pladeselskaber, uden held. Tilfældigvis hørte David Gilmour fra Pink Floyd et af båndene. Han hjalp Kate Bush med at producere et bedre demotape og sende det til EMI. De underskrev kontrakt med hende som 16-årig. Men de følgende år holdt de hende tilbage, de ønskede hun skulle have tid til at forbedre sine færdigheder... de betalte hende nogle penge på forhånd, ønskede at holde på hende. Så begyndte hun at spille i et band, og derpå udgav hun sit 1. album.

Hun skriver sine egne sange / tekster og har modtaget mange priser, herunder flere store... og satte / brød nogle rekorder på hitlisterne.

Nedenfor er en fan-made video (hun har ikke udgivet en video til denne sang) til sangen Snowflake; 1. sang på det nye album.






50 Words For Snow har 7 tracks, der ikke uventet er ret lange... fra 7 til 14 minutter hver. Hendes 12-årige søn høres også på det første nummer og flere andre kunstnere bidrager med vokal på de andre sange.

Kate Bush er en genert person, hun har kun været på (EDIT :) 2 ture ... 1979 og 2014. På hendes sidste tour var kameraer forbudt, og crew'et var gode til at stoppe folk i at filme. Der er ingen videoer fra denne tour på internettet.



M U S I K Klik:

Kate Bush' hjemmeside:

13. nov. 2011

MEDIENGRUPPE TELEKOMMANDER slutter

   / Electro-Punk, Tyskland



... og hvem var så det? Kunne man jo spørge...

Mediengruppe Telekommander er / var et tysk (Florian Zwietnig) / østrigsk (Gerald Mandl) 2-mandsprojekt der startede som et ønske om at sammenkoble flere elektroniske kunstformer. Florian og Gerald var begge udøvende indenfor elektronisk kunst inden de mødtes, på en togrejse fra Berlin til Salzburg i 1998. (Herunder deres video Panzer).






De bor begge i Berlin til år 2000, men flytter så "fra hinanden". De har i flere perioder studeret / arbejdet med sammenlagt: psykologi, kommunikation og litteratur, elektroakustik, kortfilm og videoinstallation, konsulent for internetagentur... blandt andet.







De involverede forskellige kunstnere, kunstformer og teknikker i forsøget på at udvikle noget nyt, og efter deres debutsingle (Frauen Sind Besser) i 2001 gik det stille og roligt fremad og de besluttede at blive et liveband også.

Gruppens tekster er interessante, samfundskritiske og anarkistiske. Fx sangen Mein Herz (teksten følger under videoen).






einen um die Welt zu schockieren 
und einen um sich vor der besten Freundin zu blamieren 
einen für zu Hause allein 
oder um einmal so richtig nach am Menschen zu sein 
einen wo der Nachbar sagt du sollst mal leiser machen 
oder für die Autobahn mit 200 Sachen 
einen den jeder sofort kapiert 
oder einen der so schlecht ist dass er keinen interessiert 
mein herz ist schwarz wie deine Coca-Cola 


einen für’s Geld und zwei für die Show 
oder einen mit so gut wie keinem Niveau 
einen den man für was anderes hält 
und der einem erst nach einer ganze weile gefällt 
einen für den Lorbeerkranz 
führt bei manchen auch einmal zu all zu viel Arroganz 
einen den hat man zur hälfte geklaut 
und von einem sich dafür ein teures Outfit gekaut 
mein Herz ist schwarz wie deine Coca-Cola 
You can’t beat the feeling







(Herover var det deres video Trend.) Stilen er kompromisløs Elecktro-punk og deres videoer er om muligt endnu skarpere. Videoen her er faktisk det vildeste zombie-splat siden Tarantinos film From Dusk Till Dawn.



VIDEO IKKE FOR SARTE SJÆLE - SE PÅ EGEN RISIKO!



Gruppen er blevet enige om at opløses sidst i 2011, så det er nok lige om hjørnet... selvom man egentlig ikke går og hører noget til dem er det alligevel en skam og de vil blive savnet... sidste album er Die Elite Der Nächstenliebe med singlerne Billig (video herover) og Deine Schule.






Mediengruppe Telekommander har i alt udgivet 4 studiealbums og et livealbum.



M U S I K Klik:

Mediengruppe Telekommander på Wikipedia

EDIT: deres hjemmeside og Myspace-profil er nu lukkede og links dertil er fjernet herfra.

12. nov. 2011

REACTABLE - et nyt musikinstrument

   / Instrumenter, Teknologi



I de seneste år er der kommet en række interessante "musikinstrumenter" / synthesizers / beatboxes med multitouch-skærm, mest brugt af electronica-kunstnere.

"Reactable" blev opfundet af en lille gruppe på universitetet i Barcelona for ca. 5 år siden. Det er i virkeligheden en computer / synthesizer placeret under et rund gennemsigtigt "bord".

Måske en video lige vil give et indtryk af hvad det egentlig er. Her er ses et remix af Rihanna's Don't Stop The Music, (giv den lige 45 sekunder til at starte... og slå reklame fra: klik tandhjul > fra) udført på Reactable af "Robbo"...






En videoprojektor oplyser bordpladen fra neden.

De vigtige "Tangibles" ligger rundt langs kanten. En Tangible er en lille klods med et farvet geometrisk mønster under (og på visse er der også mønster på siderne, så klodsen kan vendes)...

Man bemærker bl.a., at den store / høje klods er den der "indeholder" lydsamples af stemmer osv.

Herunder et nyere, langt nummer af ReacTJ, med flere klodser i brug, men med ½ minut inden lyd, derpå 1½ minut intro - og det kommer først helt "igang" efter 4½ minut.






Computeren er programmeret til at genkende klodserne og hver klods har sin funktion (se Basic Demo i links nederst) der påvirker / skaber lyden der skal ud, fx rytme, frekvens, samples osv.

Her ses den tyske techno-DJ Oliver Huntemann live i et show fra The Arches i Glasgow. Musikken og showet er ganske specielt, men fascinerende. Han kan også høres på Spotify. Mere om Oliver Huntemann til slut i artiklen.






Klodserne på Reactablen kan grupperes og derpå interagerer de. Man styrer hver klods' instillinger ved at dreje den eller betjene et "panel" der lyser op rundt om klodsen på bordpladen, med fingrene.

Herunder er det igen Robbo her sammen med VP der laver et andet ganske fedt nummer.






Der er kunstnere der er begyndt at bruge Reactables nu, mest til electronica / dj-shows. Bl.a. Björk havde en med på sin Voltaic-turné... her er hun med nummeret Declare Independence, hvor der benyttes Reactable som et af flere multitouch-instrumenter. (Sjov fact: check ved 4:00 - Paul McCartney står backstage og swinger med.)






En af grundene til Reactable endnu ikke er så udbredt er, at den koster op mod € 50.000,- ... de bliver fremvist på shows og store natklubber, og nogle teknologi-museer har købt en.

EDIT: Priserne er faldet, de kan nu købes for mellem € 6.100,- og € 7.070,- i Europa, alt afhængig af om man vil have tasker og udvidelsessæt med og om man selv henter den i Barcelona eller den skal sendes.)

Til almindelige folk er der heldigvis udgivet Reactable-apps til både iOS (iPhone/iPad) og Android (Phones/Tabs/Pads) til en væsentlig billigere penge, og de er også helt interessante.
Herover så vi en demo / et halvt track af Beautyful Life fra Gui Borattos nye interaktive reactable album. Et album hvor han har remixet 4 hits, man kan se, lytte og selv remixe videre på i realtime, mens musikken spiller, på tablets eller smartphones.






Det er da en ganske interessant ny udvikling. Link til albummet og Oliver Huntemann's ligeledes interaktive album i App Store / Google Play findes herunder.



M U S I K Klik:

Links til interaktive albums:
http://www.reactable.com/products/artist/

Reactable hjemmeside:
http://www.reactable.com/

Basic Demo 1:
http://youtu.be/0h-RhyopUmc

Basic Demo 2:
http://youtu.be/MPG-LYoW27E

Reactable på Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Reactable


THE BUTTON GROUP - nyt London-band

   / Indie-Folk, UK



Her er en helt ny og LÆKKER ting. Det er et band der er dannet omkring nytår 2010 / 2011  - artisterne er i 20'erne og de har ifølge deres Myspace-profil endnu ingen pladekontrakt.







Bandet har for nylig åbnet en kanal på Youtube og der er de foreløbig blevet set af en 30 - 40 stykker i alt... så de er helt nye - men rigtig fede, det er ikke det...

The Button Group har i det lille år de har eksisteret allerede fået deres numre sendt ud i radio BBC-6.

Der er ikke meget info om dem på nettet endnu...



M U S I K Klik:


Og deres Myspace-profil:
http://www.myspace.com/thebuttongroup


11. nov. 2011

MADONNA: 1. single af næste album

   / Pop, USA



Madonnas 1. single af hendes nye album er leaked på nettet... Nu kan den heldigvis høres i officiel udgave... 

EDIT: leaks af musik er ødelæggende for musikken. Se nu Björks nye album, Vulnicura, det blev leaked 2 måneder før hun var klar til at frigive det, og for at kunne nå at sælge nogle albums / downloads måtte hun hasteudgive det et par dage efter, istedet for når det var klar til udgivelse!

Her er videoen til hendes nye single: Gimme All Your Luvin' (feat. M.I.A. and Nicki Minaj).








Videoen bliver optaget i New York 5. - 7. december 2011. Albummet skal hedde MDNA, udkomme i 2012 og bliver opfølgeren på albummet Hard Candy fra 2008, der solgte pæne 3,8+ millioner.

Lige så interessant er de rygter Madonna-fan-hjemmesiden drownedmadonna.com siger om hendes kommende verdensturne - der nævnes at hun skal spille i Horsens 23/06/2012.



MUSIKKlik:

Fansitet:
http://drownedmadonna.com/

Madonnas hjemmeside:
http://www.madonna.com/


10. nov. 2011

TRENTEMØLLER: "Reworked / Remixed"

   / Electronica, Denmark



Trentemøller: "Reworked / Remixed" (2011)
Format:                       2CD

Tracks:                          25

Spilletid:                      148 min.

Udgivet:                       07/11/2011
Label:                            In My Room

Spotify:                         Ja

Score (max 5):                   ♪ ♪ ♪ ♪ ♪



Trentemøller har udgivet Reworked / Remixed, hvor han enten har remixet andres numre, andre har remixet hans numre eller hans numre er i alternative versioner.

Altså en skøn blanding, hvor man kan sige der alligevel er en bærende, lettere tilgængelig, luftig stemning gennem albummet.

Det er en ofte drømmende samling, hvor man bør give sig tid og ro, til at nyde det. Drømmende betyder her ikke ”stille”, da der er skift i stil, tempo og intensivitet. Man kunne snildt forestille sig det værende et soundtrack, da der er dramatik i numrene.

MANGE numre kunne fremhæves, her er 3…
The Mole (Chimes & Bells, Trentemøller remix) er et af de typiske Trentemøller-mixes og lækkert i sin labyrintiske tilgang. Det starter meget stille og roligt, men ved 1:21 starter han lige en anden retning, i det ellers så tænksomme nummer!







Yes Maam (All Nite Long) (Visti & Meyland, Trentemøller Remix) er et super fedt mix af den meget spændende danske house/dj-duo Visti & Meyland, med den verdenskendte super-dj Peter Visti. Nummeret er lige herunder i remix, men husk at se den lige så fede original også, find den i links længere herunder.






No You Girls (Franz Ferdinand, Trentemøller remix) er et uptempo mix der giver en electro-rock- / danseting- / komplex-fornemmelse. SU-PER-FED. Som sædvanlig kulminerer den først meget langt inde i nummeret... først 4:40 inde kommer omkvædet for eksempel... alt godt kommer til den tålmodige :)




Albummet er af den type man med garanti (hvis man kan li’ electronica) kan høre mange gange og få mere og mere ud af. Allerede nu vil jeg lægge den ind på USBstick til bilradioen. (Edit, det var før jeg fik ny bilradio, der spiller direkte fra Spotify via iPhone :-)



M U S I K Klik:

Musikvideo: Visti & Meyland - Yes Maam
http://youtu.be/Y87cdZyV4W8

Trentemøllers hjemmeside:
http://www.anderstrentemoller.com/

Trentemøller på Wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/Trentem%C3%B8ller

8. nov. 2011

JOHN LENNON's tand solgt

   / M U S I K K nyt



På en auktion i lørdags i England er en tand, der har siddet i munden på John Lennon, blevet solgt for kr. 165.117,60!

Det er imponerende hvad tænder kan være værd :-) John Lennons ser dog noget medtaget ud, hvis man checker linket forneden.

Deres tidligere husholderskes datter der solgte den siger, at på trods af man ikke kan dna-teste den (da det vil ødelægge den), så er den god nok - det er dén tand, hun fik den selv for en 40 år siden, af John Lennon... Det ville vi alle jo så også sige, når det er de beløb der er på bordet, ja?

Nå, det er nok den, og så er spørgsmålet hvorfor det er nødvendigt at samle gamle tænder fra John Lennon til de priser? ... men det er jo - sagt med John Lennons ord - jo OK hvis det er det, der gør det for dem ... eller "Whatever gets you through the night, it's allright, it's allright" ;-)







M U S I K Klik:

GAFFA PRISEN 2011

   / Award-show



Så kommer et af årets seriøse awardshows (DMA er ikke medregnet): Gaffa Prisen. På Gaffa's hjemmeside kan man læse, de vil afholde showet torsdag d. 8. december kl. 18.30 på Bremen Teatret, København.

Showet uddeler priser i mange kategorier og læserne (det betyder alle) kan deltage i afstemningen senest 27/11, hvis man registrerer sig på Gaffa. Jeg har været inde og stemme og kan sige der er mere end 5 - 10 stk. i hver kategori :) der er noget at vælge imellem, og de "indeholder" mange af dem kvalitet!

Om showet skriver Gaffa:

Gallashow, livemusik og afterparty
Der er sat et begrænset antal billetter til salg til det store gallashow i Bremen Teatret den 8. december, hvor følgende kunstnere vil optræde:                           
  • When Saints Go Machine
  • Ed Sheeran (UK)
  • UFO
  • Who Made Who
  • Xander feat. Kesi
  • + ekstra gæster
I billettens pris får man også adgang til et stort afterparty, der både inkluderer fri øl sponsoreret af Royal Beer og muligheden for at feste sammen med prisvinderne.







Her, en af de nominerede... The Raveonettes

Redigeret: se vinderne af Gaffa Prisen 2011 på denne side:
http://gaffa.dk/nyhed/55462



M U S I K Klik:

3. nov. 2011

THE HUMAN LEAGUE: "Fascination"

   / Synth-Pop, UK



I marts 1983 udsendte det engelske Synth-Pop-band The Human League singlen (Keep feeling) Fascination.

Det var et nummer der aldrig udkom på et album - det nærmeste var på den rigtig fede EP Fascination udgivet i USA.

Nummeret kom på 2. pladsen på UK Singles Chart, nr. 8 på US Billboard Hot 100 og nr. 1 på Billboard Hot Dance Club Play. For mig står nummeret som et af de fedeste - hvis ikke det fedeste 80'er-pop-nummer...







Den røde plet i videoen er en del af det kategoriseringssystem bandet en tid havde på deres plader... rødt label: Dance-track, blåt label: Pop-track.

Da videoen er fra før udbredelsen af computer-grafik, fandt man et hus der skulle rives ned og malede hele huset, gaden og bilen rød!

Nummeret, der er skrevet af af forsangeren Philip Oakey i samarbejde med Jo Callis, er hørt andre steder siden: I PC-spillet Grand Theft Auto: Vice City (lyt på radiostation wawe 103), er med på 2 soundtracks, i reklamer (bl.a. Samsung smartphone) og en tegnefilm.



M U S I K Klik:

Info om bandet:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Human_League

SUPAJAN - hans næste video

   / Hip-Hop, Danmark


SupaJan – "Danmarks næstbedste rapper", som SupaJan kalder sig, har udsendt et rigtig fedt album Det Nye Sort (hans 2. album, april 2011) – et af tracks’ne Evakuer skal laves til musikvideo nu. Og man kan være med i videoen, hvis man er en frisk hiphopper. Hiphop-kollektivet Kontra Crew som SupaJan er en del af (og har været med til at starte) skriver på deres Facebook-side:
Hey! Kontra Crooks!! Så skal vi til at lave endnu en video. Det går denne gang ud over tracket Evakuer fra SupaJans nye plade " Det Nye Sort". I den forbandelse har vi har brug for en røvfuld statister der er klar på at feste med os. Så hvis DU er klar går det ned Lørdag d.24 mellem 16 og 20,. Location bliver offentliggjort snarest. Men det kommer til at blive i københavn. Holla hvis DU er frisk!
Og den video glæder vi os til at se...
Her en anden fed ting fra samme skive: Flergangsknald





(Redigeret jan. 2015...)

Her er videoen Evakuer af SupaJan








M U S I K Klik:

Nummeret "Evakuer" - lyt:
http://gravenrecords.bandcamp.com/track/evakuer-ft-es

Hjemmeside:
http://www.supajan.dk/

Kontra Crew, Facebook:
https://www.facebook.com/pages/KONTRA/30733493433?sk=wall&filter=12

2. nov. 2011

I AM KLOOT - tid til at lytte og tænke

   / Indie-Pop, UK



I Am Kloot er et spændende band der opstod i 1999 i Manchester. De har en let og rolig sound, afslappet rytme og en blå / eftertænksom stemning. Man kan betragte det som chill-out med tekster der kan Lyttes på og giver mening. Som en køretur med 130 i timen ned igennem efteråret i en bil der ikke siger en lyd.







Her et nummer Over My Shoulder, fra deres superfede cd Gods & Monsters (2006)

Om navnet Kloot kan man finde en forklaring: På hollandsk er det slang for en testikel, men bandets navn stammer fra filmen Klute, hvor en luder assisterer en detektiv i jagten på en forsvunden mand.







Herover så vi nummeret Morning Rain fra deres debutalbum: Natural History.

I Am Kloot består af:

- John Bramwell (forsanger, sangskriver, guitarist)

- Peter Jobson (bas, slideguitar, klaver, orgel, kor)

- Andy Hargreaves (trommer, percussion, klokkespil)



Albums:

De har pt. udgivet 7 albums



M U S I K Klik:

Fra debut album Natural History (2001): Morning Rain
http://youtu.be/CzUdgsyt-RY

Fra album Sky at Night (2010): Northern Skies
http://youtu.be/wlmMumA0CMU

I Am Kloot's website:
http://www.iamkloot.com/

VELKOMMEN TIL BLOGGEN :)

   / M U S I K K zag




... afløseren for "Musik-Spam" starter her. Titlen skifter, da det ikke er email-spam længere - beklager, både til jer der blev besværet og til jer der har efterlyst flere udgivelser :)

Navnet MUSIKKzag siger: Indholdet er om musik, (heraf MUSIKK) fra mange vinkler (derfor SIKKzag) og dobbelt "K" 'et er ikke særligt prætentiøst (max en 4 % :D) men en følge af, jeg ville have et unikt navn der ikke deles med andre - da "Musikzag" er et blokfløjte-ensemble fra Fyn, "Musik-zag" er en plakatkunstner osv - har checket mange stavemåder og denne er lige mig og ikke andre - Yeah!

Så nu er vi klar til en strøm af musifile nyheder og spot's og trivia og alt muligt - Rock on!

På gensyn