16. nov. 2013

MEGAFON - fodflyttende fusions-funk

   / DK + NO, Gypsy-Rock, Electro-Funk, Genrebrydere



Her den anden dag i radioen hørte jeg lige en helt ny lyd fra et ganske genrebrydende band. Og det var MEGAFON. Det var gypsy og nordisk, det var fræk sax og funky bas, det var electro og det var svært at stå stille. Det var Synd og Skam, det er lige herunder og det er live...







Den karismatiske forsangerinde Marte Schau er født i Norge. Hun blev uddannet skuespiller i 1994.Ud over at synge er hun også tekstforfatter og komponist i Megafon.

Marte har været speaker, sanger og lavet musik til reklamer, film og tv og har været med på mange CD-udgivelser. Synger også bulgarsk.

Mikael Fleron, iøvrigt hendes partner, er medkomponist, saxofonist og electronica-player i bandet. Han er virtous og vidtspændende.

"The Lukes" kom senere til bandet:
Trommeslager Heidi Luke, spiller præcist og groovy. Og hendes mand, bassisten Kaspar Luke (tidligere Düreforsög)  spiller sin elbas så svedigt, funky og overbevisende.

Tilsammen nedbryder de musikalske grænser, der ikke er blevet brudt før.






Teksterne er meget forskellige, og det både i indhold og sprog - det veksler fra dansk over norsk og engelsk til bulgarsk!
Men hvis man lytter godt efter hører man guldkornene, som i nummeret Bondemand (herover):



Bondemand, du er min bondemand,
og jeg er din bondekone

Bondemand, du er min bondemand
- bondekone...
 


Her står jeg på Lars Tyndskids mark,
og lugter lidt af gylle -
alligevel så tror jeg, at
jeg er på rette hylde.
Jeg vender ikke næsen hjem,
før kragerne de vender.
Jeg er havren,
jeg har bjælder på...



  



Megafon debuterede i 2008 med albummet Ammetåke. Et album der er tænksomt og mere electro end album nr. 2 (Hurra). Man hører en blanding af Sorten Muld, Efterklang og When Saints Go Machine. Virkelig lækker velklingende musik.

Albummet Hurra er et mere festlig og gypsy album. Og mere varieret - der er er tungsind og fest - der er påtrængende og tilbagelænet, der er stille og højlydt.

Begge albums er et lækkert spring ud og igennem genrer. Bandet spiller tight og vokalen er stor. stor, stor.







Det kommende album fra Megafon er et album man kan vente bliver ligeså funky og gypsy, men noget mere electropræget end Hurra, hvis man skal dømme efter de 3 singler de har frigivet i år 2013 - de kan endnu ikke ses på Youtube (15. nov '13) - men lyt dem på Spotify (Mest til besvær + In my garden + Verden holder pusten).

Megafon er et band der er på vej op, og man bør tage ind at se dem hvis muligt. Jeg kan ikke vente :-)


 
MUSIKKlik:
 
Megafons hjemmeside: http://www.megafonmusic.com/