26. jun. 2013

C2C – DJ’s i højeste klasse

    / Frankrig, Turntables



På Roskilde ’13 er der et band jeg desværre ikke kan nå at se (de spiller torsdag, jeg er der lørdag) – faktisk vil jeg hellere se dem end Metallica, som jeg har billet til :-)

Det drejer sig om franske C2C, som er en turntable-gruppe – de spiller altså på LP-plader, men ikke blot traditionel DJ’ing hvor man underholder med en playliste, men man skaber derimod ny musik med scratch, effekter, samples, mix med mere.

C2C er fire DJ’s: 20Syl og Greem fra Hocus Pocus + Atom og Pfel fra Beat Torrent. De kommer alle fra den franske by Nantes. C2C hed tidligere Coups2Cross.

De har debuteret med albummet Tetra (TETR4) i 2012.
 
Her en live-video med nummeret Down The Road



 
 
 
C2C blev dannet i 1998. I 2006 vandt de Disco Mix Club World Team DJ Championship OG International Turntablist Federation Team Championship. Efter deres album debut vandt de i 2013 European Border Breakers Awards – en hollandsk musikpris der priser den bedste nye, grænsebrydende, europæiske musik.
 
De har haft nummeret Down The Road med i 2 TV-reklamer (for hhv. Dr. Pepper-drik og OPI neglelak)

C2C er helt sikkert en gruppe vi kommer til at høre mere til...



MUSIKKlik:

Musikvideoen til Happy (ft. Derek Martin): http://youtu.be/tvY7Nw1i6Kw

Musikvideoen til Arcades (er jeg den eneste der hører lidt Skrillex-sound her?): http://youtu.be/YwmbbcMHiQ0

Lille teaser-live-video, til dem der vil se dem live: http://youtu.be/qLlTJjBzCU0

C2C's engelsksprogede hjemmeside: http://www.c2cmusic.fr/en/news/
 

25. jun. 2013

M U S I K K nyt

   / nyheder, juni



Så er bloggen åben igen :-)
Mit studium er overstået og selvom man stadig har travlt, vil der komme opdateringer med rimelige mellemrum igen.



Pink Floyd på Spotify.
For kort tid siden kom der en meddelelse om at Pink Floyd ville gå på Spotify hvis nummeret Wish You Were Here blev aflyttet 1.000.000 gange. Det tog os Pink Floyd-fans mindre end en uge at få gjort, så nu er Pink Floyd endelig at finde på Spotify :-) Man kan finde samtlige deres officielle albums i "Remaster" udgaver. Så mangler vi lige AC/DC, The Beatles og Led Zeppelin ;-)
Herunder linkes lige til den fantastisk flotte og fede koncert fra deres 1994-Pulse-turné (se hele koncerten her - husk at slå HD / 720 kvalitet til først via "tandhjul") - jeg så dem live 2 gange på den tour - det var fantastisk - den i Parken er nr. 3 på min personlige koncert-topliste kun overgået af Prince live på Roskilde og på Amager.

(Redigeret: Nå, de fjernede den video, så her KOMMER Wish you were here istedet, fra samme koncert)






Metallica på Roskilde 2013
I sidste øjeblik kom nyheden at Metallica afbryder deres indspilninger i studiet for at komme til den eneste koncert i Europa i år. På Orange Scene, Roskilde, lørdag.
Jeg har derfor købt billet og der kommer indlæg på bloggen fra de koncerter den lørdag - sjovt nok så programmet lidt fladt ud - ikke mange store kendisser lørdag, men efter at have lyttet intenst til lørdagsbands'ne på Spotify har jeg erkendt at mange af de ukendte er meget fede og spændende og jeg glæder mig ligesåmeget til at høre dem :)
Jeg har samlet de fedeste 4 numre fra hver af de mest spændende bands, lørdag, i en playlist på Spotify: søg listen "Roskilde2013saturday"



Kløften Festival 2013
Som sædvanlig er jeg en del af Store Scene Crew på Kløften og må skuffe folk med der er udsolgt igen :) programmet er OK godt - jeg får tid til at se lidt musik fredag og glæder mig til Turboweekend, When Saints Go Machine og Winnie Who. Bliver fedt at se dem - der kommer sikkert lidt feedback derfra, her...



MUSIKKlik:

Spotify: https://www.spotify.com/se/

Pink Floyd's hjemmeside: http://darkside40.pinkfloyd.com/

Metallica's hjemmeside: http://www.metallica.com/

Kløften Festival: http://www.kloften.dk/?menuid=1