2. feb. 2013

Esperanza Spalding: Den nye Al Jarreau

   / Jazz, Neo-Soul, USA
 
 
 
Her en ny genre for denne blog... hvilket er 100% i ånden / hensigten / titlen MUSIKKzag.
 
Esperanza Spalding hørte jeg første gang på DR P8 cyklende hjem en kold efterårsmorgen. Det var City of Roses. Nummeret var lækkert, jeg stoppede, noterede fra min DR-app hvem hun var i, en note, og glemte så lidt hende igen - der var mange andre der skulle høres først i den note :)
 
Her måneder senere opdager jeg så følgende:
 
1 Hun er genial
2 Hun laver unik musik
3 Hun er genial (nå jah, igen)
 
... Esperanza er vokset op i Portland, Oregon, USA. Hun har dejligt blandede rødder: Afro-amerikansk + Indiansk/Walisisk/Spansk mix og har fra barnsben været musikalsk.
 
Hun lærte sig selv at spille violin som femårig, og spillede derpå med Chamber Music Society of Oregon til hun var 15. Der forlod hun dem, nu som koncertmester.
 
Som 8-årig tog hun med moderen til guitartimer, sad under pianoet og når hun kom hjem spillede hun det hendes mors lærer spillede! Hun spillede også obo og klarinet.
 
Hun begyndte som ung at spille bas, droppede ud af skolen og begyndte at tage i øvelokale med et orkester - og der lærte hun sig bas. Samtidig begyndte hun at skrive tekster til andre bands / genrer (hun kan synge på engelsk, spansk og portugisisk).
 
Hun har kort fortalt alle odds til at være bandleder / komponist / bassist / forsanger, og det gør hun godt.
 
Herunder i videoen er det hende med bassen og det store hår - den anden er en gæstesanger(Videoen har en musikløs introhistorie - de utålmodige zapper til sangens start ved 1:32).
 
 
 
 
 

Hun har pt. siden 2006 udgivet 4 albums. Har spillet i København en gang.
 
Hun blev i 2011, som den første jazz-kunstner nogensinde, nomineret til en Grammy som Best New Artist, og hun vandt den. Hun vandt det følgende år 2 musikpriser mere og i 2013 er hun nomineret til 3 Grammyer!
 
Esperanza er en jeg venter mig meget af, fremover...
 
 

MUSIKKlik
 
Esperanza's hjemmeside - bemærk den tvedeling på forsiden:
Chamber Music Society Akustisk Jazz og Radio Music Society Elektrisk Jazz: http://www.esperanzaspalding.com/
 
Musikvideo Radio Song: http://youtu.be/-5d3VDrcjOo

Musikvideo Crowned & Kissed: http://youtu.be/-IMh9bJmoU0

Musikvideo I Can't Help It: http://youtu.be/kNNVaMJJL9g