26. apr. 2012

Alabama Shakes: den nye Janis Joplin?
   / Southern-Rock, Soul, Blues-Rock, USA



En anden af mine musikalske venner, Alex, har gjort mig opmærksom på bandet her ... tak for det :)

Det med Joplin... hvis man spørger mig kan hun / de blive MEGET STORE...

Alabama Shakes er et virkelig intenst band. De har en original lyd og et fangende, groovy, bluesy swing. Jeg er vild med dem allerede, her få minutter efter jeg så dem på Facebook.

Har nu forsket lidt...

Alabama Shakes er et band der stammer fra Athens i Alabama. Forsangeren (Brittany Howard) og bassisten (Zac Cockrell) mødtes i 2009 på highscool og begyndte at mødes og skrive sange efter skole. De afprøvede en del genrer tilknyttet "det gamle sydlige USA" og efter en tid fik de trommeslageren Steve Johnson med. De begyndte at skrive og optage musik. Men til optræden fandt de en guitarist (Heath Fogg) der senere blev en fast del af bandet. De havde Led Zeppelin, Otis Redding, AC/DC og James Brown-numre som fyld for at få 45 min. koncert. De skiftede derpå navn fra The Shakes til Alabama Shakes, for ikke at blive forvekslet med andre bands der hed det samme. I 2011 fik de tilknyttet Ben Tanner på keyboards, på turnéer.



Herunder mere info, men først en koncert på en lille time, fra New York, bragt på MTV...

Redigeret: koncerten er fjernet men her er en ny koncert - er også fed






I september 2011 kom deres 1. EP. Den vakte opmærksomhed i visse storbyer, og da de havde haft en sang med i en større tv-reklame valgte MTV dem til listen over 11 bands man skulle holde øje med i 2012! De fik pladekontrakt og blev nomineret til bedste liveband i mtv-awardshow. 1. april udgav de deres første album (Boys & Girls) på streaming (hør på Spotify). I løbet af 2012 har de haft adskillige store talkshow-appearances bl.a. med Letterman på hans fødselsdag. Og nu skal de spille på Roskilde 2012. Bliver garanteret en super koncert.



MUSIKKlik:

Alabama Shakes' 1. musikvideo "Hold On": http://youtu.be/Le-3MIBxQTw

Alabama Shakes' hjemmeside (scroll ned under billedet): http://www.alabamashakes.com/

Alabama Shakes på Gaffa: gaffa's hjemmeside er nede nu - update senere

22. apr. 2012

Nye Spotify-Apps
   / Streaming musik, Teknologi.



Så kom der igen en lille stak apps til Spotify. Ikke at det er i de mængder man ser på Android / iOS markederne. Men det vigtige er her at bemærke, det er den musiktjeneste der giver dig den største og bredeste mulighed for at opleve ny musik / musik på en ny måde.

TDC-play har jeg stadig, men gider ikke logge ind på den. Der er "kun" streaming musik i millionvis. Og Vimp er ikke meget bedre, udover de tilbyder "stand-alone" abonnement og er blevet parret med Roskilde Festival, så de tilbyder interaktivt indhold i forb. med Festivalen og de kunstnere der spiller... egentlig godt og da også ærgerlig over den ikke er på Spotify - endnu - omend man på den nye Spotify-app Diggster kan finde en side om popmusik på Roskilde i år og der er bl.a. et band jeg da aldrig før har hørt, omend ret fedt : Adrian Lux - her Teenage Crime, et mix af singer-songwriter / eurodance / electronica - lækker ny kombi! Se herunder... (og info om de nye apps længere nede)






De nye apps:

Classify:
Aldrig har klassisk musik været så tilgængeligt! Vælg ud fra kategorierne Anbefalede playlists, Komponister, Perioder (altså tidsaldre), Humør, Instrument eller Kategori. Derpå kommer man til nye valg og finder let sit klassiske fix, so to speak.

The Complete Collection:
Her er ikke så mange albums endnu, men det kan vel komme... her er til gengæld komplette udgivelser af kunstnere, så man kan se alle albums med alt extramaterialet, alle plakater, foldere, teksthæfter osv. Alt kan bladres, zoomes og scrolles i. Faktisk noget der burde være standard for samtlige musiktjenester og deres albums, når DEN tid engang kommer (om mange år...  :) - se bl.a. Maroon 5, Lady Gaga, Lionell Richie, Kanye West m.fl.

Def Jam:
Mixes m.m. fra pladelabelet Def Jam, Mercury og Island Records. En del super-coole urbane kunstnere og playlists. Bl.a. sager man bare ikke finder (på) andre steder. Giv dig tid.

Diggster:
Playlister i mange spændende vinkler. Hvad med playlister udvalgt af din favoritkunstner (Spleen United / Jamie Woon / Søren Rasted / mange flere fra DK og verden), lister for børn, lister til festivaler, til romantik, træning, køreturen. Musicmatch findes til højre og den del kræver bl.a. (ud over ret til at opsamle data - er man imod dette: undlad blot at acceptere inde på Musicmatch) man accepterer de offentliggør dine musikpræferencer på Facebook (hvis man altså accepterer ovennævnte) - man kan dog i indstillingerne ved 1. login vælge det kun er en selv der kan se hvad de skriver. Man kan købe medlemsskab og få flere muligheder og tjenester.

Domino:
Albums og playlists fra labelet Domino. Her er ikke mainstream. Du finder meget andet - virkelig alsidig og superspændende. Go deep! :)

Filtr:
Her skaber du en liste ud fra noget andet. Skriv en eller flere kunstnere, genrer, facebookvenner eller begivenheder og kombiner det hvis du ønsker. Derpå finder Filtr en liste til dig baseret på dine valg. Spændende muligheder for videre forskning i sager man kan lide og det der minder om.

The Legacy Of:
Er app'en for Legacy Recordings - bagkatalog-afdelingen fra Sony Music. De har artister som Kate Bush, AC/DC, Jimi Hendrix og Whitney Houston. Man finder her de pågældende kunstneres (endnu kun nogle få, men flere bliver tilføjet) fulde bagkatalog, fremhævede albums, biografi, fotos og udvidede playlists med cover versions, og artister der har haft indflydelse på dem, og hvem de har haft indflydelse på.

Matador Records:
Her finder man albums'ne udgivet fra Matador Records og tourdates på deres bands. De er inddelt efter "Nye" og årstal. Stilen er eksperimenterende, hardcore og indie. Meget interessant.

[PIAS]:
Er et "hjemsted" for artister og pladelabels, en uafhængig salgsplatform. Her finder man deres nye udgivelser. Udvalgte artisters egne playlister - her hører man f.ex. også playlister lavet af vores egen Agnes Obel og The James Cleaver Quintet. Fedt med artisters playlister - endnu en vej ind bag musikken :) Der er også specielle playlister under fanen "Features".

TweetVine:
Er en "hitliste fra Twitter" - opdateret hver time viser den hvad brugerne mest Tweeter som #nowplaying. Det er mestendels mainstream, i den lette genre.

The Warner Sound:
Her findes sange, albums og playlists fra Warner Music Group. Dseuden finder man genre-playlister som '70er-punk, '90er-rock, Southern-hip-hop, Jazz, Blues, Heavy Metal... Der er dagens album med beskrivelser, Family Tree (hvor nutids-kunstnere kædes med deres musikalske rødder), og kunstneres egne playlists. Af de store fra Warner er bl.a. Red Hot Chili Peppers, Hank Williams III, Grateful Dead, The Doors, Aretha Franklin, Green Day, Bruno Mars, Linkin Park, Cee Lo Green og andre.



MUSIKKlik:

Spotify's hjemmeside: http://www.spotify.com/

3. apr. 2012

MODESELEKTOR: tung, mangesidet og langtidsholdbar.

   / Electronica, Breakbeat, Experimental Techno, IDM, Tyskland



De mange meget rammende tags herover (IDM = genren Intelligent Dance Music) kunne være  flere. Modeselektor er bred - den nye skive Monkeytown er også hip-hop, den er Moby (mange tracks) og den er Zappa+Mothers (track 9) og mere endnu.
Faktisk er det svært at udvælge hvilken video jeg vil vise, så er du blot lidt nysgerrig efter hvad de også kan, så check de 2 andre videoer nede i MUSIKKlik - der er 2 jeg ligesågerne kunne have vist her oppe:









Historien er at de i 1992 mødtes og fremførte acid house live til ulovlige raves i Berlin. De kaldte sig Fundamental Knowledge, men efter en 4 år skiftede de navn til Modeselektor - et navn fra en elektro-musik-maskine fra firmaet Roland. I 1999 begyndte de at udgive musik. Og samarbejdede med div. kunstneriske kollektiver inden for video/musik-genren. De har til dato udgivet 5 albums.



MUSIKKlik:
Video: Modeselektor feat. Busdriver "Pretentious Friends" live: http://youtu.be/0xncJ5Qeneg
Fanvideo (kombi fra fransk film): Modeselektor feat. TTC "2000007": http://dai.ly/xc1do0

Modeselektor's hjemmeside: http://www.modeselektor.com/