29. maj 2014

SEABOARD - keyboards på en helt ny måde

/ Instrumenter, Teknologi



Roli, et teknologi-startup-firma startet i London 2009 har opfundet et helt nyt keyboard. Tre investeringsfirmaer har derpå lagt kr. 70.000.000,- i firmaet. Det ser lyst ud for det nye Seaboard og firmaet Roli, der er vokset fra 3 til 33 ansatte de seneste år.

The Seaboard er et keyboard med et gummi-klaviatur, som kan vrides og mases så det kommer til at minde om et strengeinstrument i sin funktion. Se info-video herunder:








Roli har gjort et fantastisk stykke arbejde, Seaboard'et virker overraskende godt (personligt vurdereret ud fra videoer af professionelle "pianister", der spiller på instrumentet). Se fx her, hvor pianisten / orgelspilleren / multiinstrumentalisten / produceren Cory Henry giver en demo:







Keyboardet vandt også i 2014 sin kategori i London's Design Museums årlige prisuddeling, og gik derved videre i konkurrencen om hovedprisen. Konkurrencen bliver snart afgjort, man kan stemme med hvis man har lyst - se i MUSIKKlik... sjovt nok vandt Seaboard'et både over kameraet "GoPro" og Googles 3 milliarder kroners indkøb: den intelligente termostat "Nest".







Roli's grundlægger (Roland Lamb) er også et slags multi-talent. Han har studeret kinesisk og sanskrit-filosofi på Harvard, har boet på Zen-kloster i Japan og er jazzmusiker. Da han derpå studerede på Design Products Department på Royal College of Art i London var det han opfandt Seaboard... Roli har efter sigende andre lignende projekter på tapetet.







Et Seaboard fås lige nu i tre udgaver:

Seaboard GRAND Studio (37 tangenter): $ 1.999,- eller kr. 10.976,-

Seaboard GRAND Stage (61 tangenter): $ 2.999,- eller kr. 16.467,-

Seaboard GRAND Limited first edition (88 tangenter): $ 8.888,88 eller kr. 48.806,-

Alle Seaboards kører på OSX og fungerer jo så sammen med Apple produkter.



MUSIKKlik:

Roli's hjemmeside: https://www.roli.com/

The Design Museum: http://www.designsoftheyear.com/

Endnu en demo: http://youtu.be/EXbDY3qYzIE



19. maj 2014

OK Go: Hungry Ghosts

   / (venter på) Nyt album - Opdateret: EP'en udkommet



EP covershot - venter på album
Genre:                      Indie Rock?

Udgivet:                   XX. Oktober 2014?

Label:                        Paracadute?

Land:                        USA

Karakter (max 5):   ? ? ? ? ?

Så er der nyt fra OK Go - indie-rockbandet med de fede numre og de interessante videoer. Nedtælling herunder...

6. maj 2014 Som der står på deres hjemmeside: det første album i 4 år kommer til os i år. De har allerede det meste på plads og har på ovennævnte dato frigivet en teaser-video, med klip fra alle albummets numre (og lidt studio-humor først og efter klippene). Se og lyt på hvad der venter os - det bliver STORT. Lyden er mere explosiv, har mere kant og lyder mere velproduceret end de tidligere albums - efter hvad man kan høre på et youtube-klip ;-)






17. Juni 2014 udgiver OK Go EP'en Upside Out, der er 4 numre fra deres kommende album. Hvis man forudbestiller albummet som download (10$ - se herunder) får man gratis EP'en når den udkommer. Mere om den EP, når den tid kommer...

Opdateret: Nu er EP'en udkommet og den skuffer ikke (hør den på Spotify eller find den på deres hjemmeside - lige nu under "News"). Det er 4 store moderne, electro-rock baskere. Jo flere gange man hører dem jo bedre :-)

Kort om numrene:

1. Turn up the radio er et HIT. Der er power og punch, fedt omkvæd og så er det et super intro-nummer til EP'en.

2. Writing's on the wall... man hører en blanding af The Cure og Orchestral Maneuvres in the Dark (se video herunder)

3. I won't let you Down er et funky, '70er-agtigt, dansabelt rocknummer, men med bred instrumentering. Man hører violiner, klap, funk-guitar og bas, trommer og synth...
4. The one moment er et nummer der har lækker dyster klang, en masse electronica-klange og fed rytme.







Endnu en fantastisk video :-) nu glæder man sig til:

Oktober 2014 Albummet Hungry Ghosts  udkommer og indeholder (ifølge teaseren) minimum 10 sange. Det bliver for godt, skal man dømme på teaseren. Mere om albummet her, om nogen måneder...

Man har mulighed for at købe en Mængde underlige sager sammen med albummet, hvis man forudbestiller på linket nederst i MUSIKKLik. Lige nu kan man købe OK Go's album Hungry Ghosts på flere måder - alle herunder inkluderer download af albummet og porto:


10$ - download EP + "updates"

26$ - CD

26$ - 4 "album art" postkort

36$ - signeret CD

52$ - dobbelt LP i 180 g. vinyl og fold-ud cover

61$ - T-shirt + signeret CD

62$ - signeret dobbelt LP i 180 g. vinyl og fold-ud cover

100$ - personlig voicemail besked, indtalt af bassisten og forsangeren - udsolgt

102$ - signeret dobbelt LP i 180 g. vinyl og fold-ud cover hvor dit navn er trykt - udsolgt.

112$ - en BandMade Book (designet af og delvist lavet af bandet) omkring temaet fra albummets første video, trykt på papir af tøj doneret fra fans'ne (inkl. cd?) - 95 stk.

145$ - indrammet, signeret LP-cover - 20 stk.

159$ - de håndskrevne sangtekster til en selvvalgt sang med OK Go - udsolgt

195$ - bandet dekorerer personligt et par Converse sko til dig - udsolgt

222$ - signeret, en af tre test-tryk af LP'erne

262$ - trommeslageren tegner en karikaturtegning af dig efter et foto - 10 stk.

295$ - en saml-selv analog mini-synthesizer designet af OK Go og firmaet littleBits

500$ - OK Go Academy -  forsangeren og bassisten giver 3 gange 15 minutters konstruktiv kritik af dit kunstprojekt - 4 stk.

525$ - signeret stortrommeskind / forside brugt på touren i 2014 - udsolgt

1.000$ - du og en ven ledsager forsangeren til åbning af OK Go musikvideo-udstilling på et rockmuseum i Seattle, med privat rundvisning og deltagelse i VIP-middagen - 1 stk.

1.000$ - foreslå op til 3 ting og få én af dem med i en af deres musikvideoer - 10 stk.

1.000$ - du og 4 venner bliver hentet af tour-bussen og kommer på gæstelisten til en af deres 15 koncerter (kun i USA) - 14 stk.

1.800$ - trommeslageren remixer din sang - 2 stk.

7.000$ - bandet laver en video om dig - en sang eller dans, hilsen eller dokumentar (desuden en reklame for et firma, hvis man køber alle 4) - 4 stk.

10.000$ - privat, akustisk koncert hjemme hos dig (i USA) ... pris excl. rejseudgifter - 1 stk.

Så tænker man måske - "nå da, de spinder guld på alt!" - men det er ikke sagen. Faktisk forærer de deres musik væk - på deres hjemmeside kan man høre alle deres numre i fuld længde, så tit man vil. Og de giver dig ret til at indlejre nogle af deres numre på din hjemmeside, gratis. Derfor er det deres trofaste fans der shopper ovennævnte merchandise og andre sjove sager, der hjælper os andre til at høre musikken gratis :-) En ganske fed og ny måde at være musiker på - og ganske kreativt og sikkert sjovt for både band og fans. Og så skaber de muligvis en stribe samlerobjekter til deres fans på den måde. Til gengæld var det det, der drev dem væk fra deres pladeselskab EMI og ud i at skabe deres eget selskab Paracadute. EMI ville ikke forære musikken væk og modsatte sig, de gav andre lov på egne hjemmesider at indlejre bandets musikvideoer. Bandet mente det gav dem omtale og indtjening. Selvom de på papiret sluttede fred med EMI omkring sagen, gik de snart hver til  sit.






Men hvem er OK Go egentlig? ... OK Go består af:

Damian Kulash - forsanger / guitar

Tim Nordwind - bas / vocal

Dan Konopka - trommer / percussion

Andy Ross - guitar / keyboards / vocal



På en kreativ- / kunst- / musik-sommerlejr mødte Damian som 11-årig Tim. De fandt sammen og holdt kontakten til hinanden derefter. Udvekslede mix-tapes og påvirkede hinandens musiksmag. De flyttede senere til Chicago hvor de mødt resten af bandets medlemmer... Damian kom først med, da de havde skabt et band og de skiftede derpå navn til OK Go.

Navnet OK Go kommer fra den sætning som deres tegnelærer altid startede dem med, på sommerlejren flere år tilbage.

De havde en frisk indgang til PR og  overdrev en del med plakaterne i starten, men blev derved hurtigt et kendt navn i byen med faste spillesteder. I år 2000 blev de bedt om at spille live i et radioshow.

De udgav derpå 2 EP'er og kom langsomt frem. Imens de experimenterede med moderne rock-lyd, hvor de involverer samples og beats, men forsøger at lyde som "Rock i stedet for som Portishead".

De forlader Chicago og tager til New York, men betragter sig altid derefter som et Chicago-band. De får en pladekontrakt med Capitol Records (ejet af EMI Music)... de havde større tilbud, men regnede med at få stor PR og støtte fra Capitol. De udgiver i 2002 deres debut-album OK Go med debutsinglen Get Over It (video herover). Debut-albummet blev for øvrigt indspillet og droppet og derpå genindspillet og anden gang med 5 ekstra tracks. I arbejdet med albummet er angiver de at være inspireret af Elvis Costello, Cheap Trick og Prince.






I 2005 udgav de deres andet album Oh No. Albummet indspillede de i Sverige, hvorpå deres gutarist forlod bandet og de derpå fik den nuværende guitarist, Andy Ross.

De leakede en fjollet dansevideo til albummets første single A Million Ways (link i MUSIKKlik) og den gik hen og blev et viralt hit, selvom pladeselskabet troede den ville ødelægge det for bandet. Den spredtes og folk begyndte at danse på samme måde og i Japan blev den et fænomen hvor man redigerede videoen, så den passede med lyden til japanske pop-hits. De uploadede så deres nye japanificerede videoer, som blev set af mange, nogle af flere hundrede tusinder.

OK Go er i det hele taget meget bevidste om deres videoer og flere af dem er blevet virale hits pga. deres visuelle indhold såvel som deres musik.

Invincible herover er deres tredie single fra deres andet album Oh No.

Et andet viralt hit er også en single fra det album, nemlig Her It Goes Again - den simple men storslåede video med løbebåndene (også kendt som The Treadmill Video). De vandt i 2007 en Grammy for den video.  Den er siden eftergjort på flere måder på Youtube, også i LEGO, fx (se MUSIKKlik) :-) I årene derpå har de modtaget mange priser og nomineringer for deres videoer.






Efter Katrina-orkanen i 2005 lagde New Orleans øde og flere af musikerne derfvra i 2007 stadig var "hjemløse" udgav OK Go i 2008 en støtte EP You're Not Alone. Den tjente 40.000$ til formålet.

I 2007 udgav de en live EP over iTunes (Live from SoHo), den er ganske fed og de har også udgivet en trænings-cd med OK Go-sange, der er gode at løbe til (på Treadmill).

I 2010 udgav de deres 3. album Of the Blue Color of the Sky, en titel de har fra en halvvidenskabelig bog fra 1876Albummet er mere funky og de angiver Prince som deres inspirationskilde.

Derpå fulgte slagsmålet med EMI og de oprettede deres eget pladeselskab, hvilket de annoncerede med en video kaldet OK Go Announces new label hvor man ser forsangeren forklare situationen stående mellem to hunde klædt i slips og business-tøj ("deres nye partnere" :-)

Herunder et andet eksempel på deres simple og dog komplexe videoer, til en single fra det 3. album: This Too Shall Pass... hvor de har bygget en kæmpe Storm P-maskine (på amerikansk en Rube Goldberg-machine). De byggede maskinen til videoen som et resultat af deres nye business-model "betal-hvad-du-vil" i et samarbejde med et andet selskab. De er i den periode begyndt at lave forretningsmodeller, der bygger på en lignende metode, i stedet for en rent profit-orienteret facon.






I 2011 udgav de deres 2. live CD 180/365 (den første i 2009 fra Fillmore) - kan som de fleste af deres skiver høres på Spotify. De er alle virkelig et lyt værd. Stor, solid og experimenterende Rock-lyd - og ikke albums der kun har få store hits - de er pakket med go'e numre. Så nu mangler vi kun at den nye EP og CD udkommer senere i år. De vil blive anmeldt øverst i denne artikel :-)




MUSIKKlik

OK Go's hjemmeside: http://okgo.net/

Lyt til alle deres numre gratis: http://okgo.net/category/albums

OK Go A Million Ways - deres 1. virale hitvideo: http://youtu.be/M1_CLW-NNwc

OK Go Here It Goes Again LEGO udgave: http://youtu.be/DjCL0_0Il7w

OK Go Anounces new label-video: http://youtu.be/Mdyb_Ip_R8w

Forlaget BandMade Books, der inviterer bands til at lave bøger om deres sange: http://www.bandmadebooks.com/

OK Go "til salg" på Pledge Music: http://www.pledgemusic.com/projects/okgo/