11. nov. 2017

Marvelous Mosell: "Magisk Mytisk Mageløs"

   / Svedigt debutalbum - nyt håb for dansk hip-hop



Genre:                      Hip-hop

Udgivet:                   27/10/2017


Label:                       Track72-Voksenmusik


Land:                        Danmark


Karakter (max 5):  ♪  ♪  ♪  ♪  ♪




Igen en lang pause :-) Og bloggen lever igen.

Denne gang skal vi lytte på det mest festlige, 
originale og overraskende (debut-) album der har været i dansk hip-hop i mange år.


Hovedpersonen i Marvelous Mosell er den 34-årige Morten Sell. Morten kan normalt (som kunstner) kendes på farvestrålende fritidssæt, retro-moderne solbriller og et kasettebånd i en guld-halskæde.


(ADVARSEL: DENNE VIDEO ER FULDSTÆNDIGT LANGT UDE. HVIS DU GERNE VIL SE NOGET LYTTE- OG DANSEVENLIGT FØRST, SÅ ZAP NED TIL DEN NÆSTE VIDEO - DENNE KAN / BØR / SKAL JO SÅ BARE SES SENERE    :-)





Morten er fra Nørrebro, men blev født på Frederiksberg og har også boet en periode i Hundested. Han begyndte at rappe som 14-15 årig. Morten blev kendt for en 5 års tid siden, da han begyndte at sende videoer ud, hvor han rappede ind over funk / soul / disco-hits fra '70-erne og '80-erne, med nye og meget originale tekster og masser af videoklip, fotos og effekter mixet sammen. Herover ses en utrolig historie, en af de første videoer: "Robin Rubin Solgte Crack-Kokain", hvor både Ove Verner og Jens Okking har helteroller. Man tror det næppe, og beskrivelser kommer bare til kort. Se den istedet, og forsøg at glemme fordommene, han forherliger ikke narko, men bruger det som et drama-element ligesom i en action-film. 
Hans sidste linje i sangen er også: Crack det' wack, så sig nej til stoffer.

Herunder ser vi en anden af de første videoer. Bemærk de elegante rim og tekster. Mere herom under videoen...







... læg fx. mærke til den vanvittige og velskrevne rap i dette tekstudsnit, fra videoen "Den Bedste Danser" (herover), hvor Morten er ankommet til festen og slår sig løs...





Lysshowet det blev ved med at blinke
Musikken var velvalgt, folk var flinke
Der var et bord med ost og skinke
Sku' jeg ha' en sodavand, kunne jeg bare vinke

Jeg konverserede med festens værtinde
Hun var frisør - i Kerteminde
"Der har jeg aldrig været nogensinde
Men det lyder som et godt sted," sagde jeg til hende

Hun spurgte, om jeg ville danse
Jeg sagde "Ja, det kan vi godt"
Bevægede mig som en robot

Hun blev imponeret
Jeg er den bedste danser i kvarteret

Jeg viste lidt forskellige dansetrin
Bare lidt af hvert, hvad der nu faldt mig ind

Charleston, jitterbug, hiphop, fandango
Tarantella, calypso, MAMBO



Det er sjældent og genialt skrevet. Man kommer til at tænke på de ligeså geniale Malk de Koijn, og det er ikke et tilfælde, for bagved Morten finder man faktisk Tue Track fra Malk de Koijn. Tue har DJ'et til Mortens rap, produceret musikken og udgivet debut-albummet på sit eget label.








Herover var det en R'n'B-agtig rap, hvor Morten afslører han ikke er en sej, stærk og checket verdensmand, som de danske rap-stjerner ellers altid er. Han er ikke særligt god til det med pigerne, som vi hørte i videoen Parfumen Hænger Fast.

Han er en naiv antihelt, der lever i en tegneserieverden... han arbejder (som han også gjorde i virkeligheden) i et rengøringsfirma, er en nærig fusker, der gerne deler sodavand ud, bare ikke den slags han kun har én tilbage af og han køber ikke deodoranter, da det er billigere at bruge testerne på hylderne i Kvickly!









Herover endnu en social falliterklæring i "Mosell's Fede Ferie Rap", hvor han til sidst indrømmer at de smarte ord om hvor de andre har været på ferie er svære at hamle op med, for Morten har lånt Asterix på Biblioteket, og talt alle blomsterne på tapetet.

Et andet langt-ude nummer er "Sindssyge Bertram", hvor vi møder Bertram, der også kort optrådte i den gamle "Robin Rubin Solgte Crack-Kokain". Sindssyge Bertram er om muligt lige så underlig, men man gribes hurtigt af beatet :-)








Albummet Magisk Mytisk Mageløs udkom på stream 27. oktober 2017, og på vinyl (2 LP) 10. november 2017 og indeholder 10 virkeligt fede tracks, som allerede ved første lyt bare sidder, og man får de små danseben :-)

Sidste nyt er at Marvelous Mosell tager på Danmarksturné - og billetterne bliver solgt ud. Se turplan på hans hjemmeside (se M U S I K Klik nederst).








Marvelous Mosell er en farverig og dansende skikkelse. Han giver gerne danselektioner, som set på DR3 i programmet "Morgengymnastikken" og hans egne videoer ("Dance Tutorials" fra hans egen hjemmeside) -  (se M U S I K Klik nederst).



M U S I K Klik

Turné-plan:
http://gaffa.dk/nyhed/123072/marvelous-mosell-pa-stor-danmarksturne-i-2018/

Danselektioner:
http://www.mosell.dk/dance-tutorials/