31. maj 2012

Kreayshawn - ny Missy Elliott på vej?

     / Hip-Hop, Alternative Hip-Hop, USA



Så er det man tænker når man hører den her i det glimrende program "Bas" på P6 Beat... kommer der en ny Missy Elliott her? Det er svært, som med Missy Elliott at elske det - det er noget man skal lytte ind under huden, små-utilgængeligt til en start - JEG ER SGU I TVIVL, men sandsynligvis fortryder jeg ikke :)

Kreayshawn (Natassia Gail Zolot) har udviklet sig i den mere aparte og interessante retning fra hendes første sange "Gucci, Gucci" og "Bumpin' bumpin'" (links herunder). Hun har lidt inspiration fra den store "Missy" i sin monotoni i stemmen og rytmen / beats'ne.

Hun er 3. generations russisk immigrant, fra Californien. Født i 1989. Hendes mor var guitarist i kvinde-surf-punkbandet Trashwomen, men hun begyndte selv først en filmkarriere. Den ændrede sig til at lave musikvideoer med sig selv i.

Hun har siden fået flere tilbud om musikvideo-produktion. Var i gang med en for Red Hot Chili Peppers, der dog valgte om midtvejs. Hun har også været nomineret for videoer, men ikke vundet.






Hun har udgivet nogle singler, 3 mixtapes og hendes 1. album Somethin' Bout Kreay udkommer 14. august 2012.

Inden hun udgav noget selv var hun kort tid i gruppen White Girl Mob.

Hun har på kort tid været i vælten... været kritiseret for at bruge ordet "nigga" for meget, som de sorte rappere gør. Hun har svaret offentligt på tv, at en navngiven rapper var en "fake", flere gange. Hun er selv blevet "disset" i en hip-hop"-text af en anden rapper. De har måttet mægle med managers'ne. Da hun efter den affære skulle på tv, blev hendes twitter-konto hacket og nøgenbilleder af hende lagt derud. De blev trukket tilbage fra de fleste steder på nettet igen, efter hun påstod de var taget af hende, mens hun var mindreårig... Hun har inden sit 1. album med andre ord markeret sig godt og grundigt som et stort navn i hip-hop :D der er vist mere i rygteposen, jeg nok ikke har fået fat i, men hende her skal vi nok høre mere til...



MUSIKKlik:

Single "Gucci Gucci": http://youtu.be/6WJFjXtHcy4

17. maj 2012

Summer Heart - NY drømmesmuk musik

     / Electronica, Lo-Fi, Sverige



Her er en jeg hørte på Spotify - åbnede op og forrest lå listen "Gaffa anbefaler - Ugens bedste tracks". Måtte lige checke ud i afslappethed og vips var den her. Har ikke i længe hørt musik som i den grad får en til at føle, man rejser ud i nyt og ukendt land - drømmer om strande og store vidder. Det har samtidig en sørgmodige storhed, som når man kan sidde og stirre ud i regnen i timer og stadigvæk se det forandrer sig.

Summer Heart er en "ny" svensk musikers projekt. Han hedder David Alexander og skriver og indspiller selv sin musik. Han har dog fundet et band til koncerter.
Summer Heart er stort set umulig at finde noget om på nettet. Ingen Gaffa-artikler, ingen wikipedia, ikke meget overhovedet. Fandt et par anmeldelser af hans 2. album (About a Feeling - 2012) på et par blogs og en facebookside. Herunder lidt mere info...






Det 1. album (Never Let Me Go - 2011) er et fremragende electronica-album, men det nye album er forrygende og mere drømmende, har et udvidet lydbillede, er lidt bedre produceret... og er mere dybt og gennemtænkt. Bør høres!

Han har udgivet en enkelt musikvideo so far, A Million Times (link herunder) og er siden den blevet booket til koncerter mange gange.

Ifølge Subculture begyndte han med et hjemme-optage-projekt / at lave musik i 2009 hen over sommeren... "Inspireret af sommeren prøvede at han at fange håbet man føler når dagene bliver længere, og den triste tomhed der føles når efterårets vinde tager over".

Han har siden selv stået for det meste og fået fans mange steder.



MUSIKKlik:

"I Wanna Go"-sangen bør også høres - er bare smuk: http://youtu.be/y2ujWvQ60fI

Video "A Million Times": http://youtu.be/wqtG4CwCpmE

Summer Heart på Facebook: https://www.facebook.com/summerheartmusic





10. maj 2012

David Kitt - himlen en søndag formiddag

     / Indie-folk, Irland



Her er David Kitt - en irlænder med musik i blodet. Han havde musik omkring sig - både far og onkler turnerede med folk-band. Han studerede musik en tid og begyndte så at skrive og optage sange. Og mixede dem sammen i soveværelset. Det blev til hans debut-album "Small Moments" i 2000. Siden har han udgivet endnu 6 albums.






David arbejder hårdt med sine produktioner ("80 timers-uger") og det kan man også høre.
Lyden er superlækker - stemningen den giver er skøn. Lyt også til den smukke fortolkning af Dancing in the Moonlight linket til herunder... Egentlig er der lidt samme stemning som når Sam Beam / "Iron & Wine" spiller. Stort :)



MUSIKKlik:

David Kitt "Dancing in the Moonlight": http://youtu.be/NvBICZ7UZb0

David Kitt's hjemmeside: http://www.davidkitt.net/