21. aug. 2012

Frank Ocean: debut i stor stil

   / USA, RnB



Nu er en ny sæson startet på MUSIKKZAG, og det der står først for er lige at nævne Frank Ocean, som allerede har ligget klar i en halv sommer…

Frank Ocean er en amerikansk R&B-kunstner der har udgivet sit debut-album (”Channel Orange”, juli 2012) og han er allerede på toppen.

Han lyder som  et moderne mix af Stevie Wonder, Eric Benet, Outkast og Prince, og han bruger samples af store kunstnere som bl.a. Radiohead og Eagles – og netop Eagles’ Don Henley har sagsøgt ham for det, da han har taget hele melodien "Hotel California" og sunget sin egen tekst ind over – frisk gjort, men ulovligt, så der venter en retslig afgørelse.

Frank Ocean har taget verden med storm, men allerede inden sit debut-album var han hot, da han udgav et mixtape (”Nostalgia, Ultra”) med en række numre der har vundet høj anseelse, måske endda højere end ”Channel Orange”… herunder videoen ”Novacane” fra dét mixtape.







Sangen er en af hans mange geniale tekster, denne om en pige han mødte på en festival, ...  hun selv arbejdede som pornostjerne, for at tjene til sin uddannelse… om hans oplevelse af hende, senere hans kvaler med savnet af hende da hun skred...

Met her at Coachella, I went to see Jigga, she went to see Z Trip, perfect

I took a seat on the ice cold lawn, she handed me a ice blue bong, whatever

She said she wanna be a dentist really badly, she's in school payin'

For tuition doin' porn in the Valley, at least you workin'

But girl I can't feel my face, what are we smokin' anyway

She said don't let the high go to waste, but can you taste a little taste

 

Frank Ocean voksede op i Louisiana og var tidligt korsanger og begyndte at lave musik som teenager, hvor han tjente til tid i studiet på alt muligt forefaldende arbejde.

Efter orkanen Katrina ødelagde hans eget studie i 2005 flyttede han til L.A. og udviklede sin musik dér fremover, mens han skrev sange til andre kendte…

I 2009 tilsluttede han sig hiphop-kollektivet Odd Future, der hjalp ham videre frem. I 2011 udgav han sit mixtape.

Rent musikalsk spiller han keyboard og synger.

I 2012 afslørede han som den første store R&B-artist at han var bisexuel – R&B er en musikalsk genre der er lidt homofobisk i staterne, med dens super-love-feeling og smukke mænd og kvinder med sovekammerstemmer… det var først en pænt stor nyhed at han afslørede det og overskyggede egentlig hans musik. Når man søger i Google Toolbar er det første der foreslås som ekstra søgeord, når man skriver Frank Ocean:  ”Frank Ocean gay” og det siger vist lidt!


MUSIKKlik:

Frank Ocean's hjemmeside: http://frankocean.com/

Herunder genial hjemmeside med søgebox hvor man kan finde forklaringer og analyser af engelsksprogede rap-tekster - der er mange og du klikker blot på en af de gule linier og "oversættelsen" popper op - det er et genialt værktøj! Når du er der kan du jo søge Frank Ocean og læse analysen af Novocane + Mange Flere:  http://rapgenius.com









Ingen kommentarer:

Send en kommentar