11. mar. 2014

Pharrell Williams: G I R L

   / Nyt album



Genre:                      RnB, Neo Soul

Udgivet:                   10/03/2013

Label:                        iamOTHER / Columbia

Land:                        USA

Karakter (max 5):   ♪  ♪  ♪  ♪  ♪


Nu kom det endelig, Pharrells nye album... først på iTunes, så på Spotify og til slut på CD. Albummet har gæstestjerner: Alicia Keys, Justin Timberlake, Timbaland, Miley Cyrus og Daft Punk. Det er et album der har SÅ mange fede numre. Man kan kun sige: Lyt! Skru op! Lyt igen!

...

Pharrell startede i 7. klasse på en sommer-musik-lejr med at spille keyboards og trommer. Han mødte Chad Hugo der spillede sax, de var begge i et march-band også. I high school spillede Pharrell i skolebandet og fik tilnavnet Skateboard P.
Pharrell og Chad slog sig sammen med 2 andre venner i RnB-bandet The Neptunes. De vandt en talentkonkurrence på deres high school og blev opdaget af en, der havde et pladestudie i nærheden. De fik en kontrakt.

Ved siden af begyndte Chad og Pharrell at producere for andre og da de i 2001 producerede for Britney Spears var de ved at blive berømte. Pharrell, Chad og Shal Haley fra deres gamle band dannede N.E.R.D. (No one Ever Really Dies). Deres 1. album (fra 2002) mente de dog selv lød for meget som deres gamle band og de genindspillede det med bandet Spymob. Albummet blev rimeligt modtaget og samtidig blev de som producerne The Neptunes af flere kåret som årets producer-navn. Albummet derpå (fra 2004) gav hittet She Wants To Move (video herunder) - videoen er "optaget" i et kvindeformet rumskib, der jo giver god mening når man hører en af sangens linier: Her ass is a spaceship I want to ride.




)



Pharrell gik solo i 2006, men Pharrell blev også kendt som producer og medvirkende på albums hos store navne i hip-hop som Jay Z og Snoop Dogg. Mange af de ting han er med i får stor, fed lyd og bliver hits... (Se link nederst for de 10 bedste samarbejder mellem Pharrell og Jay Z). Samarbejdet med Snoop Dogg har givet hits som Drop It Like It's Hot, Beautiful og Lets Get Blown (video herunder).




)



Pharrell er en af dem, der er er med i en masse, men ikke får så mange ting ud selv. Alle vil ha' ham og han er med i meget andet end RnB og hip hop. Fx var han med i Swedish House Mafia's hit One (video i links nederst) og med Robin Thicke i hans verdenshit Blurred Lines (video herunder) - en video med halvnøgne fotomodeller, der danser rundt og fjerner opmærksomheden fra, at der ikke rigtigt er noget "filmisk" indhold i videoen. Det var en video der delte Robin Thicke's fans i 2 lejre - for og imod nøgne bryster. Der blev også indspillet en extra video hvor de samme piger havde lidt mere tøj på - men det var klart et PR-stunt med den 1. video - selvfølgelig kunne den "farlige" video ikke vises så mange steder, men den kan jo findes på nettet og den blev meget kendt, via det stunt. Men Pharrell fik også lidt et stempel på sig pga. den video - og derfor kaldte han sit næste album G I R L og lod det hele vejen handle om kærlighed i mange former. Lidt som en måde at genvinde tabt respekt i USA. At albummet så også indeholder sange der ikke kun er pæne, er en helt anden sag.




)



Pharrell har også i en del år samarbejdet med Daft Punk, været på deres sange og de på hans, på den ene eller anden måde. Den 29. juni 2013 blev Pharrell den 12. artist i verden til at være på både 1. og 2.-pladsen på hitlisterne, for henholdsvis Blurred Lines herover og så Get Lucky med Daft Punk (video herunder). Med Daft Punk har han på samme album været med på deres hit Loose Yourself To Dance. De var så med på hans nye skive på nummeret Gust Of Wind. Daft Punk's pladeselskab (Columbia) fortalte Pharrell, at hans optræden på Daft Punks skive Random Access Memories var en succés, det ville blive deres næste single og de ville gerne lave Pharrell's næste album. Det var han helt med på og skrev kontrakt...

Pharrell har i årene modtaget omkring 30 priser i diverse shows som Grammy osv. Til Grammy 2014 vandt Pharrell selv en Grammy for "bedste filmhit" - nummeret Happy, mens Daft Punk var de store vindere, med deres nye skive med Pharrell... Daft Punk vandt bl.a. for nummeret Get Lucky. Herunder ses de (i stedet for den almindelige hitvideo) i en live-video, hvor de på fedeste vis spiller nummeret Get Lucky. Pharrell synger, Nile Rodgers fra funk/disco/'70er-bandet Chic på guitar, Stevie Wonder synger og spiller keyboard og Daft Punk toner frem midt i det hele på elegant vis - i dagens anledning i galla-robot-kluns. Og de spiller Get Lucky, mens de legende let og live masher Chic's Le Freak ind i Get Lucky sammen med Daft Punk's Harder, Better, Faster, Stronger og Stevie Wonder's Another Star. Det er virkelig stor stil og hele Grammysalen står op og danser til, også alle de kendte, som Paul McCartney, Ringo Starr, Yoko Ono, Katy Perry, Beyonce, Jay Z, Bruno Mars og Steven Tyler.








Om albummet G I R L og de enkelte tracks:



1 Marilyn Monroe:

Et solidt RnB nummer der minder om de bedste af Justin Timberlake's. Lægger stemningen i albummet, der hele vejen igennem handler om eller berører emnet kærlighed og sex.



2 Brand New:

Et forrygende funknummer, der snildt kunne blive en single. Bandet swinger Meget - trompet, bas, guitar og trommer. Det er REN Stevie Wonder, men duet med Justin Timberlake - og Timbaland på human beatbox.



3 Hunted:

Et skævt nummer - især guitaren minder mig om King Crimson's Elephant Talk, om end Hunted svinger mere og er knap så skævt. Det er nok den skæve vokal og den kantede guitar-lyd, der gør det.



4 Gush:

Et sovekammer RnB nummer der samtidig lyder som var det en tidlig Michael Jackson eller Eric Benét. Sangen er censureret på Spotify for ordet Pussy (det synges ikke, men står i lyrics'ne mange steder, se evt. link til teksten længere nede), mon det findes ucensureret? Gush er et ord der kan betyde overstrømmende, strømme, flyde frem... og så er det også et slangord for kvindelig sexuel "fugtighed". Nummeret er flot, nej meget flot produceret, som både Eric Benét's og Jacko's albums er.



5 Happy:

Lavet til soundtracket til børnefilmen Grusomme Mig - 2 fra juni 2013. Det er dette album's 1. single; den er exploderet og er blevet et superdejligt verdenshit og et viralt hit på internet... det er jo verdens 1. musikvideo på 24 timer!!! :-) De har taget nummeret og kørt det i loop hvert 4 minut, mens man ser folk fra hele Los Angeles danse til nummeret over et døgn. I en sang hver time er Pharrell inde og synge / danse, og hver time er der en berømthed med på et andet tidspunkt. På Youtube søger man på sangen og finder dem i 1 times blokke. Hvad der er så er endnu sjovere er, at den er blevet viral: rundt omkring fra andre storbyer er folk selv begyndt at danse til sangen, filme det og uploade den, som regel under titlen: Pharrell Williams – Happy – We Are from [byens navn]. Men hele videoen på 24 timer ligger på 24hoursofhappy.com - den bør man besøge. Man spoler "en sang frem" på med klik på >>... man spoler til næste gang Pharrell er på med klik på P osv. Videoen er en af de største promoveringer siden Thriller med Michael Jackson. Det hele er optaget over 11 dage med 8 miles baglænsgang med SteadyCam - også lidt af en bedrift :-). Herunder 4 timers udgave af videoen, fra sen nat til morgen. (Da man ikke kan indlejre originalen herinde ligger der en youtube udgave her, men check ellers originalen nævnt herover og i links)




)



6 Come On Bae:

Et underligt tumlende nummer... som en blanding af Justin Timberlake og The Art Of Noise. Den fede bløde RnB og så rytmer og HEY-sang lidt på tværs igennem nummeret - Lyt til numrene The Art Of Noise: Who's afraid (of The Art Of Noise) og Close (To The Edit) fra det i øvrigt fantastisk spændende og fede album (Who's afraid of) The Art Of Noise? Mylie Cyrus (Hannah Montana-skuespiller og super-ungdoms-popstjerne) er på kor på nummeret.



7 Gust of Wind:

Et godt kærlighedsnummer. Lyder Meget som Kool & the Gang. Den bløde produktion, den mørke, varme stemning og vokalen. Featuring Daft Punk, høres bl.a. i omkvædet.



8 Lost Queen:

Sang om en mand der ophøjer en "perfekt" kvinde til gudinde. Minder, med sine bongo-trommer og afrikansk-inspirerede mandekor, om Sydafrikanske Johnny Clegg & Savuka: lyt fx til nummeret Scatterlings of Africa.

Der er en bonus sang i nummeret... efter 3:17 fader nummeret ud i bølgeskvulp fra havet. Det hører man så til 4:24. Derpå starter bonusnumeret.



Bonustrack: Freq

er et klassisk R'n'B nummer der lyder lidt som Eric Benét. Freq udtaler og bruger Pharrell som ordet freak. Nummeret handler om man skal holde af sig selv for at kunne nyde verden og kærligheden. Og man skal hellere være sig selv end være normal. som Pharrell har prædiket siden 2001 (i fx I am OTHER-kampagnen - se link længere herunder). Teksten er værd at tygge på:



"Freq"
                                                                                 >>Kommentarer (bl.a. fra rockgenious.com)

[Chorus x4]

You gotta go inward                                                  

To experience the outer Space                                  

That was built for you                                                

You gotta go inward                                                   

                                                                                       >>>> Det drejer sig om dit indre når du skal
opleve den verden der blev givet dig.
Du skal med andre ord ku' li' dig selv,
for at nyde verden

[Bridge]

Just picture the love                                                   

It's pickin' you up                                                        

Your temple should buzz                                           

From the vibration of love
                                     >>>>>>>>>> Bare tanken om kærligheden
giver hende et løft.
Deres kærlighed er så stærk
at den føles som en rar summen indeni

[Verse]

You see I'd rather be a freq than not bein' me       

Individuality makes life better                                  

See I'd rather be a freq than not bein' me               

The individuality makes life better                          
 >>>>Hellere være en freak og være sig selv.
Forskellighed forbedrer livet.
Hellere unormal (eller N.E.R.D.)
end ikke sig selv.

[Chorus x4] 

[Bridge]                                                                   




(Pharrell er for øvrigt også mode-designer, han er medstifter af tøj-mærker Billionaire Boys Club og Ice Cream. Han ejer lige nu medie-selskabet iamOTHER der har med underholdning, musik, mode og kunst. Det siges han har hjulpet / ændret mange unge sortes livsstil med sin kampagne. Og "de" er begyndt at klæde sig anderledes derefter. )



9 Know Who You Are

Minder mig lidt om Bob Marley & the Wailers visse steder: den er RnB med lidt reggae-rytmer. Det er umiddelbart en go' kombi, og Alicia Keys på som gæstesanger løfter den - hun gør det godt.



10 It Girl

Udmærket nummer om kærlighed og sex. Er i mine ører inspireret af Prince, både vokal, skrig og tekst m.m. Stemningen sættes af varme linier som:



When you bite on my lip

And hold my hand, and moan again, l'ma hold that ass

When you kiss on my lips

And hold my hand, and moan again, l'ma hold that ass




MUSIKKlik:

Happy i et døgn: http://24hoursofhappy.com/

Pharrell Williams hjemmeside: http://pharrellwilliams.com/




Swedish House Mafia: One (ft. Pharrell): http://youtu.be/Ju2n2HkyCME



19. jan. 2014

The Main Squeeze - Funk-Rock i 2010'erne

   / USA, Funk-Rock



The Main Squeeze er et fantastisk sprudlende band med et varmt og superlækkert feel.

De kommer fra Bloomington, Indiana (USA) og bor i øjeblikket i Chicago. De fandt sammen i 2009 og har på den korte tid formået at skabe en enestående lyd.

I 2011 debuterede de på plade – den første EP (First Drops) med 6 numre og deriblandt de fede numre Mixed Up og Dr. Funk (begge numre på video herunder) og derefter i 2012 udgav de deres første album (The Main Squeeze). Det er et super-lækkert album, der skal lyttes helt igennem.







Bandets medlemmer har alle meget forskellige baggrunde og ”indflydelser” og det hører man i deres musik: de navigerer ubekymret gennem funk, rock, electro og jazz, men gør det alligevel det hele til deres helt egen ting... lyt bare til I’ll Take Another (eller sangen Where Do We Go Now – lyt den på Spotify) – hvor de flytter Funk til 2010’erne, og 1000, 1000, 1000 tak for det J






Deres liveshows er en hel explosion, da de både er så bredt favnende og så sikre (se fx videoen herunder). Deres soul-fulde sanger, de lækre improvisationer og stramme soloer har givet dem en voksende fanskare i midt-vesten og på østkysten af USA.







The Main Squeeze var oprindeligt et coverband kaldet The Reds, men da deres trommeslager døde, søgte de en ny og de fandt præcis hvad de manglede, siger de, så nu består gruppen fast af:


Bobby Soulliere – Guitar / Sang


Matt Ditty - Bas


Dylan Beneteau – Trommer



MUSIKKlik:

The Main Squeeze's hjemmeside: http://www.mainsqueezemusic.com/








12. dec. 2013

Led Zeppelin på Spotify!

   / Streaming musik, Rock



Så kom det største og mest betydningsfulde Rock-band - Led Zeppelin - ind på Spotify!!!!!!!!!!!!! Først Metallica, så Pink Floyd og nu dem. Så mangler vi Beatles og AC/DC :-)








Her er nyheden sakset fra Spotify News:
 
We’re very, very excited to announce that Led Zeppelin is now streaming exclusively on Spotify!

Nearly 45 years after the release of Led Zeppelin – the astonishing debut that catapulted the band to rock superstardom – Led Zeppelin’s legendary catalog is now available to stream on demand for the first time ever, only on Spotify.

We’re releasing two albums per day this week, starting today with Led Zeppelin and its almighty follow up, Led Zeppelin II. By Sunday, December 15,  the full Led Zeppelin album catalog will be available to play as often as you like. Follow Led Zeppelin on Spotify now and we’ll let you know as soon as the next albums drop

 




Tak til:

Jimmy Page - Guitar
Robert Plant - Sang
John Paul Jones - Bas
John Bonham - Trommer


Så nu er det hjem og skrue op for Led Zeppelin.

Bandet har forøvrigt solgt mere end 300.000.000 albums (ja, der stod 300 millioner!) - det er der nok en grund til - lyt til albums'ne:
I (1969), II (1969), III (1970), IV (1971) og Houses of the Holy (1973): 5 kæmpe fede albums i streg (deres 5 første).






MUSIKKlik

Led Zeppelin's hjemmeside - http://www.ledzeppelin.com/

Spotify - https://www.spotify.com/dk/

Led Zeppelin på Wikipedia - http://en.wikipedia.org/wiki/Led_Zeppelin


16. nov. 2013

MEGAFON - fodflyttende fusions-funk

   / DK + NO, Gypsy-Rock, Electro-Funk, Genrebrydere



Her den anden dag i radioen hørte jeg lige en helt ny lyd fra et ganske genrebrydende band. Og det var MEGAFON. Det var gypsy og nordisk, det var fræk sax og funky bas, det var electro og det var svært at stå stille. Det var Synd og Skam, det er lige herunder og det er live...







Den karismatiske forsangerinde Marte Schau er født i Norge. Hun blev uddannet skuespiller i 1994.Ud over at synge er hun også tekstforfatter og komponist i Megafon.

Marte har været speaker, sanger og lavet musik til reklamer, film og tv og har været med på mange CD-udgivelser. Synger også bulgarsk.

Mikael Fleron, iøvrigt hendes partner, er medkomponist, saxofonist og electronica-player i bandet. Han er virtous og vidtspændende.

"The Lukes" kom senere til bandet:
Trommeslager Heidi Luke, spiller præcist og groovy. Og hendes mand, bassisten Kaspar Luke (tidligere Düreforsög)  spiller sin elbas så svedigt, funky og overbevisende.

Tilsammen nedbryder de musikalske grænser, der ikke er blevet brudt før.






Teksterne er meget forskellige, og det både i indhold og sprog - det veksler fra dansk over norsk og engelsk til bulgarsk!
Men hvis man lytter godt efter hører man guldkornene, som i nummeret Bondemand (herover):



Bondemand, du er min bondemand,
og jeg er din bondekone

Bondemand, du er min bondemand
- bondekone...
 


Her står jeg på Lars Tyndskids mark,
og lugter lidt af gylle -
alligevel så tror jeg, at
jeg er på rette hylde.
Jeg vender ikke næsen hjem,
før kragerne de vender.
Jeg er havren,
jeg har bjælder på...



  



Megafon debuterede i 2008 med albummet Ammetåke. Et album der er tænksomt og mere electro end album nr. 2 (Hurra). Man hører en blanding af Sorten Muld, Efterklang og When Saints Go Machine. Virkelig lækker velklingende musik.

Albummet Hurra er et mere festlig og gypsy album. Og mere varieret - der er er tungsind og fest - der er påtrængende og tilbagelænet, der er stille og højlydt.

Begge albums er et lækkert spring ud og igennem genrer. Bandet spiller tight og vokalen er stor. stor, stor.







Det kommende album fra Megafon er et album man kan vente bliver ligeså funky og gypsy, men noget mere electropræget end Hurra, hvis man skal dømme efter de 3 singler de har frigivet i år 2013 - de kan endnu ikke ses på Youtube (15. nov '13) - men lyt dem på Spotify (Mest til besvær + In my garden + Verden holder pusten).

Megafon er et band der er på vej op, og man bør tage ind at se dem hvis muligt. Jeg kan ikke vente :-)


 
MUSIKKlik:
 
Megafons hjemmeside: http://www.megafonmusic.com/


29. sep. 2013

Janelle Monáe: The Electric Lady

   / Nyt album



Genre:                        RnB, Psychedelic Soul

Udgivet:                     10/09/2013

Label:                         Wondaland Arts Society

Land:                          USA

Karakter (max 5):     ♪ ♪ ♪ ♪ ♪



Nej, bloggen er ikke død! Jobskifte har gjort livet mere travlt. Nu håber jeg bloggen kan komme på banen igen :) ... og hvad skal jeg så tage fat i? Der er jo masser... det nye album med Janelle Monáe tænker jeg og indser jeg ikke har nævnt hende her endnu - stor fejl (åhjo, måske alligevel i de glade email-dage, med nyhedsbrevet MusikSpam? :)! Hun er en af mine favoritter, fra (før) jeg så hende på NPG-festival, København 2011 (et par timer før en super-Prince-koncert - superdag!!!)



Nå: For at få begreb om albummet, som er et koncept-album med en historie fortsat fra de 2 foregående albums, ser vi på alle albums i musik-science-fiction-"serien" The Metropolis Suite... så her er hun, først med en "kortfilm" Many Moons fra hendes 2. EP (kap. 1)


 




Kap. 1: Metropolis: The Chase Suite.

Historien foregår i en verden (år 2719) hvor 5 verdenskrige har hærget verden. For at overleve har mennesket samlet sig i en sidste megaby - Metropolis, styret af de onde Wolfmasters. En by fuld af festglade robot-millionærer og mængder af mennesker, der har en ny American Dream. En by med store konflikter mellem minoriteter, bl.a. androider, (menneskelige, organiske robotter) der også kaldes "The Others". Hovedpersonen Cindi Mayweather er en androide med for-programmering som bl.a. popstjerne. Cindi bryder robot-reglerne om, at androider ikke må opleve kærlighed, da hun forelsker sig i et menneske. Hun bliver dømt til demontering og flygter med dusørjægere i hælene.



Kap. 2 og 3: The ArchAndroid (Suites II & III)

Et storslået og meget rost album, som hun vandt flere priser for. Her får hun en Messias-rolle i det store eventyr i Science Fiction-fantasibyen Metropolis, inspireret fra 1927-stumfilmen Metropolis. Cindi er som androide ikke integreret i samfundet - hun er en af "de andre"...
Tænk på det som en forestilling. På albummets første nummer hører vi publikum gøre sig klar og de klapper af orkestret, der varmer op. Indledningsvist hører vi om, at man ligeså godt kan vove livet og danse (også mod reglerne for androider) istedet for at arbejde hele livet og dø. Vi følger Cindis flugt fra  dusørjægerne og væk fra kærligheden igen. Hun erkender dog at hun ikke kan undvære sin kærlighed (til Mr. Greendown) for at bevare fornuften. I Cold War vakler hun og må tilsidst erkende det ikke kan lade sig gøre og hun må opgive sin kærlighed. Derpå følger singlen Tightrope. Cindi forsøger at leve livet i midten og ikke blive hverken for glad eller for trist, for at beholde lidt af fornuften og ikke blive syg af ulykkelig kærlighed. Videoen foregår på et gammelt sindsygehospital Palace of the Dogs, hvor dans er forbudt, da det medfører brug af utilsigtet magi. Sjovt er det at på nettet er der mange referencer til dette sted - Janelle selv siger det eksisterer og at Jimi Hendrix og Charlie Parker blandt andre skulle have været indlagt der.


 




Her en interessant videredigtning (?) udfra nummeret, på en fanside for Janelle - eller hendes egen side? Det er et univers der er svært at finde rundt i... Der er ifølge dem 4 facts i forbindelse med albummet The ArchAndroid: (se også link 1 i MUSIKKlik)

1. That she, Janelle Monae, is actually from the year 2719;
2. That she was snatched, genoraped and de-existed in that year-or in 21st Century parlance, she was kidnapped by some bodysnatchers after work one day, then she had her genetic code sold illegally to the highest bidder at a body farm, and then lastly, she was forced into a time tunnel and sent back to our era;
3. Back in the year 2719, there is now a famous android named Cindi Mayweather whose organic compounds were cloned from Ms. Monae’s stolen DNA;
4. Cindi Mayweather is the mythic ArchAndroid, who has been sent to free the citizens of Metropolis from the Great Divide, a secret society which has been using time travel to suppress freedom and love throughout the ages.

... og nu videre på albummet:
Nummeret Neon Gumbo er faktisk indspillet baglæns - hvis man hører den forlæns (baglæns - baglæns) hører man slutningen af Many Moons fra kap. 1 (videoen øverst). Det fører tilbage til historien, fra sindsygehospitalet til androidernes uretfærdige verden. (Det ER altså usædvanligt og genialt. Hør selv sekvensen spillet modsat, så hører man det tydeligt - klik på link 2 i MUSIKKlik. )
Derpå erkender Cindi, at på trods af trængslerne var kærligheden værd at opleve og kæmpe for. Hun og andre af "The Others" går i oprør, men planløst og voldeligt. Hun mangler at erkende at hun skal være bindeled mellem mennesker og androider. I Mushrooms & Roses finder vi en fri fantasiverden, hvor man kan flygte ind og elske uden frygt. Hun elsker nu på afstand og er en lovløs. Omverdenen ønsker hende tilbage som regelret popstjerne, men hun modsætter sig og begynder at fortælle der er en anden mulighed for folk, i sangen Wondaland, hvor hun igen længes efter Mr. Greendown. Han har til gengæld hjulpet hende til at blive den der skal redde verden... Hun vælger at blive The ArchAndroid der skal redde verden. Og lover at vende tilbage til Mr Greendown også.



Kap. 4 og 5: The Electric Lady (Suites IV & V)

Det nyeste album The Electric Lady (NU kommer vi til det - beklager men forhistorien er vigtig her) er lige så storslået og rost som The ArchAndroid. Igen er Metropolis og androiden Cindi Mayweather i hovedrollen - her er hun nu blevet et pop-idol "The Electric Lady" - vi hører historien fortsætte, med kommentarer fra bl.a. DJ'en der holder radioshow og diskuterer med lyttere der ringer ind, om man kan elske en androide... afbrudt af bl.a hits med den nye stjerne - stort :-)
En af de fede ting er hvordan det hele er bundet sammen... der er bl.a. interludes hvor DJ Crash Crash (det er ikke ham man ser først i musikvideoen) fortæller om hvad der sker i byen og samtidig spiller lidt af musikken fra Cindi Mayweather (Janelle Monae) i den illegale radiostation, han driver fra en metal-huds polish-shop (svarer til menneskenes barbershop, hvor fx sorte barbershops i USA kunne være et sted, hvor der kunne tales om ting, man ikke ville have de hvide til at høre)... numrene herunder er androidernes serienumre (Cindi har serienummeret 57821) . Cindi Mayweather er en model Female alpha platinum - de er i topklasse mht. kvalitet og skønhed -  som omtalt herunder, og de får gratis entré så de kan trække andre mere jævne eksistenser til - lige som Ladies Night på discotek :) - bemærk mennesker og kloner er ikke velkomne før efter midnat ;-) Her teksten til et af de mange velskrevne interludes: The Chrome Shoppe - Interlude, som lægger op til nummeret i videoen herunder Dance Apocalyptic

- Good morning, midnight. This is DJ Crash Crash, and I'm here at the Dark Park Metal Shoppe getting my chrome polished. Y'all here know why we're getting our chrome right?

- (Cause it won't shine by itself.)

- It won't shine by itself, right, it won't shine by itself is right. Well tonight, we've got the Electrified Betas throwing an end-of-the-world cyber freak festival. Some funny subsistence for y'all to do. Don't let it break you now. Lookie here, we got the sisters looking good, shining bright, telling you all about it.

- Yeah, this is Melanie 45221

- And Asada 8550

- With the new, new chapter of the Electrified Betas! We will be at the youth auditorium tonight, along with DJ Crash Crash, and the Wondaland Jam Authority. Female alpha platinums are in for free. Clones and humans welcome after midnight.We're gonna have a bouncing electro-booty contest, an atomic kissing contest and much, much more!
No bounty hunters allowed. Bring your punk ass up here looking for Cindi Mayweather, and you might get hurt!


- Woo! That's right, sisters. Power up, power up! Now take us to our next song.
This is Cindy's newest jam, "Dance Apocalyptic", here at 105.5 WDRD.








Også sjovt med mange referencer der er i teksterne (se også Link 3 i MUSIKKlik og klik på de gule linier i teksten) ... fx Wondaland Jam Authority - Wondaland er Janelle Monaes pladeselskab, og de holder åbenbart stadig fester i år 2719 :) Fantasiverdenen i Mushrooms & Roses kaldes på nettet Wondaground, igen reference til eget pladeselskab. På Wondalands blog / hjemmeside ser man om Janelle en masse spændende og sjove "facts" der udfylder historien - heriblandt:

Bounty Hunter Note: “Still investigating claims that her dance — The Tightrope — might be a teleportation device. And if she opens her mouth— just RUN.”

Læs hele siden og forstå endnu mere på link 4 i MUSIKKlik

Der er Ingen fyldnumre på The Electric Lady - nogen er uptempo, nogen er ikke, nogen er i hendes sikre genrer (RnB / Soul / Funk), andre i rock'n'roll, ballader og jazz.

Man skal høre musikken, man skal forstå den (teksten er supervigtig her og start bare med de albums nævnt herover - på Spotify er de alle og tilvælger man Spotify-app'en TuneWiki (kun på computer-udgave) kan man få tekster på, mens man hører musikken - genialt!!!) og man skal opleve den, nok i den rækkefølge... Det er igen et helstøbt album fra Janelle.

Om albummet kan nævnes hun har bl.a. Prince (himself) og Esperanza Spalding (Jazz-stjernen, se andetsteds her på bloggen) på gæstesang. Numrene er fede og funky, i starten meget hit-materiale - senere superfede numre der gør albummet til et Helt Album. Igen med et superswingende stort orkester.



Kap. 6 og 7: ikke udkommet endnu men på det nye album ser man, at det er kap. 4 og 5 ud af 7 (på anden EP var det kap. 1 ud af 4 - historien udvides)



Hendes 2. EP ville hun for øvrigt kun sælge som download, men hun fik en pladekontrakt for den, Grammy-nomineringer, koncerter m.m. ...

Hun er fascineret af fortællinger over de mange numre på albums'ne - det ser vi fx også i dette citat, der forklarer hvad hendes verden går ud fra:

"There was a lot of confusion and nonsense where I grew up, so I reacted by creating my own little world ... I began to see how music could change lives, and I began to dream about a world where every day was like anime and Broadway, where music fell from the sky and anything could happen."

... hun kom fra Kansas (født 1985) fra halvringe kår, drømte om at synge og optræde fra lille af, hun sang i kirkekor, skrev egne musicals m.m. allerede fra 12-årsalderen. Hun fik legat til at komme på musical- og teaterskole som ung, hun var med i flere musicals, men i 2001 flyttede hun til Atlanta, "skolen var ikke det rette sted". I Atlanta mødte hun Big Boi fra den anerkendte  hip-hop-gruppe Outkast. Han fik hende med på flere af gruppens numre - han hjalp hende videre og er senere med på flere af hendes egne sange. Nu udgiver hun albums på hans pladeselskab.

Hun er en superstar - det bliver spændende at se hvad hun bruger tiden på fremover, efter The Metropolis Suite.



MUSIKKlik

Fanside (?) om The Metropolis Suite: http://www.fandroidsmonae.net/droids/57821-2/

Neon Gumbo spillet baglæns: http://youtu.be/Ou4mo_At1nA

Rock-Genious - site om rockteksters meninger: http://rock.rapgenius.com/Janelle-monae-dance-apocalyptic-lyrics

Pladeselskabet Wondaland om Janelle Monáe: http://www.wondaland.com/about/janelle-monae/

Folderen til kap. 1: http://www.janellemonae.com/images/artworkthechase.pdf

Analyse af kap. 2 og 3: http://thehoosh.tumblr.com/post/604705921/janelle-monaes-the-archandroid-movie-analysis

Janelle Monáe på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Janelle_Mon%C3%A1e

Janelle Monáes hjemmeside: http://www.jmonae.com/

Video Cold War: http://youtu.be/lqmORiHNtN4

Video Q.U.E.E.N.: http://youtu.be/tEddixS-UoU